05 jul RF25: Intet mindre end et mageløst og medrivende mesterværk på Gloria. Stundom var levende, virkeligt og måske årets mest velspillede koncert på Roskilde.

Billede af: Presse billede

Det er varmt i det lille Gloria-telt på Dyrskuepladsen. Rigtig varmt. Det er det, fordi det er fuldkommen fyldt til randen med mennesker, som står ivrige og længselsfulde og venter på, at Stundom skal gå på scenen. Om det er tilflugt fra det sporadiske stormvejr eller om folk higer efter en ægte folkemusik-fest er underordnet – Der går ikke mange sekunder før hele publikum er samlet om en fælles fest – Ét fælles hjerte der banker og lader sig vandre.

For når man står der i mørket og glemmer tid og sted, er det nemt at læne hovedet tilbage, lukke øjnene og lade musikken bringe en til nær og fjern. Stundom er eventyrlystne og formår at skrive både sjælfulde og festlige melodier – musik som taler helt for sig selv. Båret af Emma Kragh-Elmpes smukke Violin, Villads Hoffmanns energiske citer (Og spilledåse) og Julian Svejgaards virtuose tangentspil bliver der simpelthen spillet nordisk folkemusik i verdensklasse. 

Det er heroisk, episk, eventyrligt, traditionelt, medrivende, ømt, melankolsk, varmt, dramatisk, hidsigt, smukt – men mest af alt er det bare virkelig rart. Som en stor musikalsk krammer fra en ven man ikke har set i lang tid, en ven man ikke vidste man savnede, før man så dem igen. Tenderende meditativt og helende.

Jig efter jig viser Stundom os, hvor tidsløs genren kan være. Vi er ude i alle yderlighederne, fra det bragende festlige til det eftertænksomme og rolige. Alt sammen hamrende ægte og leveret med en puls og nerve, som kun kan være smitsom.

Det føles så levende og virkelig, når man står der og lytter til Emma, Villads og Julian spille deres historier for os. Lige som man tror det ikke kan blive smukkere, bringer de Ætla vokalensemblet ud i deres 8-mands store herlighed og skubber det hele endnu et niveau op. Folk åd det mildest talt råt.

For når jeg står der og kigger rundt i mørket, ser jeg et fuldkommen brandvarmt publikum, der danser par dans foran mig. Bag mig har publikum samlet sig om traditionelt folkedans og Stundom byder også op til fælles sirenesang. Der blev råbt og skreget, så meget at det var svært for både Emma eller Villads at få indført et ord mellem numrene. Undskyld sproget, men jeg vil skide på om det er lidt for tidligt at kalde den; det her er nok årets mest velspillede koncert. Man fik gåsehud af orkestrets virtuositet. 

Julian sagde det bedst selv, så jeg vil stjæle med arme og ben:

“Fuck. Det lyder godt.”

Skrevet af: Thomas Bøg