05 jul RF25: Jessica Pratt – Behagelig melankoli på en solrig eftermiddag
Foto af: Presse foto
Jessica Pratt formåede at spille intimkoncert på Avalon, til et publikum af et par tusinde
Da Jessica Pratt og band gik på Avalon og satte sig tilrette i deres stole, ytrede hun blot et genert “hello”. En simpel intro, der passende afspejlede hendes minimalistiske tilgang til musikken. Med sine skrøbelige, sårbare, folkede pop ballader har hun spillet sig ind i hjerterne hos musikelskere af enhver art, hvilket gjorde crowdet i- og omkring Avalon til et af de mere demografisk mangfoldige, jeg indtil videre har oplevet på dette års Roskilde. Der var familier med deres børn, metalheads i battlejackets, trendy y2k-core fits med wraparound solbriller, og alt imellem.
Trods koncertens start bestod i et par minutters tekniske problemer, ventede publikum høfligt i spændingsfyldt forventning på at blive indhyllet i Pratts mystiske og melankolske univers. Umiddelbart havde jeg undret mig over, hvorfor der var behov for fire andre instrumentalister til at fremføre Pratts sparsommelige, hovedsageligt akustiske, produktioner, men så snart at bandet kom i gang med at spille, blev jeg forbløffet over hvor gennemført liveopsætningen var. Alle de subtile musiske nuancer på studieoptagelserne af numrene – basharmonier, strygerakkorder via el-orgel, lejlighedsvise saxofonstykker – var til stede, og bidrog til at transfiksere de fremmødte.
Selvom inklusionen af at band var en smuk prik over i’et, så havde Pratt alene kunne holde Avalons opmærksomhed med sin bemærkelsesværdige, hjemsøgende stemme og intime guitarspil. På numre som Back Baby, skar hendes hypnotiserende scenetilstedeværelse for alvor igennem. Fra sin krumbøjede position, med guitaren i skødet, projicerede hun sine indadvendte og introspektive sange langt ud over kanten på scenen, som en salig dis over eftermiddagssolen.
Jessica Pratt og hendes talentfulde band var den bedst tænkelige start på min Roskilde torsdag – lav intensitet, enorm følelsesmæssig dybde. Smukt og behageligt, dog gennemsyret af en uforløst melankolsk spænding. Endnu et pletskud af en booking, fra Roskildes side af.
Skrevet af: Thomas Pigou
