27 sep Hendes navn er – selvsagt -“Jessie F*cking Reyez”
Foto: Natacha Jensen
– og hun indtog Vega med en personlig og powerfuld performance!
I Store Vega på Vesterbro var gulvet fyldt med god energi, scenen lyst op af mørkeblå spotlys og på backdroppet tronede en kæmpe QR-kode ledsaget af teksten: “WHATSAPP JESSIE – VOTE FOR YOUR ENCORE’.
De mørkeblå farver blev udskiftet af gule loft– og væglamper, i takt med at trommeslageren, guitaristen og pianisten spillede de indledende toner. Langsomt blev salen mørkere, og lyset centreret til spotlysene på scenen. QR-koden blev udskiftet med tekst, der afspejlede Reyez oplæsende stemme i højtalerne. Idet intronummeret **I NEVER SAID I WAS SANE** begyndte, blev den mørke scenebaggrund forvandlet til en palette af pastelfarver, og der i midten stod hun, Jessie Reyez.
Hendes nærværende personlighed, dramaturgiske æstetik og utrolige vokal – en fascinerende blanding af både rå power og sårbar intimitet – kom til udtryk allerede ved koncertens begyndelse. Det var en kunstnerisk oplevelse bestående af både intime øjeblikke med akustiske instrumenter, centrede spotlys og stjerneflimret baggrund, samt et brag af en fest, hvor scenen blev oplyst i spraglede farver, og hvor Reyez med strakte arme og svingende hår udnyttede scenens udfoldelsesmuligheder – og til Shutter Island også pladsen ovenover scenen. Under Ocean (featuring Calvin Harris) eksploderede stemningen – Reyez og publikum gik kollektivt i knæ og sprang sammen op i ekstase, mens vandet fra hendes flaske blev kastet rundt i salen.
Koncertens visuelle udtryk var centreret omkring et backdrop, der velovervejet forstærkede stemningen i rummet. Til PSILOCYBIN & DAISIES blev det tildækket af hvide og gule blomster, og under hendes nummer Fuck it blev publikum live streamet på scenens baggrund – og det var tydeligt et stort hit, der blev sunget med på. Også Gatekeeper, Coffin, Forever og **BEGGIN 4 LUV** blev mødt af høje bifald og jublende opråb.
Allerede inden koncertens start stod det klart, at publikum ikke alene skulle lytte: Vi skulle være en aktiv del af oplevelsen – lige præcis på den måde, som vi havde lyst til at være det. Reyez opmuntrede publikum til at være sig selv – uanset om man var introvert eller ekstrovert, mand, kvinde, LGBT+ eller noget midt imellem. Fællesskabet skulle rumme alle. Gennem hele koncerten interagerede hun med publikum: via øjenkontakt, mikrofonudrækninger og svar på opråb – og under ekstranummeret Still C U gik hun ned fra scenen og rakte hånden ud til flere på forreste række.
Jessie Reyez nævnte tre præmisser, der altid skal være til stede ved hendes koncerter:
1. “No-shame zone!” – eller som hun med hjælp fra publikum oversatte: “ingen-skam-zone”.
2. Man skal lyde som om, man har røget 80 cigaretter dagen efter.
3. Man skal gå derfra og have det bedre, end da man kom.
Og på baggrund af et højt opråb fra salen – “Free Palestine!” – blev aftenens fjerde præmis tilføjet:
4. Befrielsen af alle undertrykte mennesker og ret til kærlighed.
Jessie Reyez gav Vega mere end bare en koncert: En vokal med slagkraft, en sceneoptræden med sjæl, og en dygtig kunstner, der nægter at pakke sig selv ind i – og som ligeledes opmuntrer til, at andre skal gøre lige præcis det, de har lyst til.
