08 dec Dette er ikke din fars nosserock – det er ægte rock

Foto: Anton Schmidt

Pyramidehilsner, cigaretrøg og ironisk selvkærlighed i KB Hallen. Viagra Boys viste hvordan man både kan være grim, politisk og uimodståelig.

”OKAY-ALRIGHT-OKAY-ALRIGHT,” og det hele sprang i stykker, som var vi en flaske, der blev kastet mod jorden. Hænderne blev kastet op i luften, og Viagra Boys’ koncert var begyndt.
Nummeret, der satte gang i den længe ventede koncert med drengene, som jeg kalder dem, er også nummeret, der åbner deres nyeste album Viagr aboys. Et album, der har høstet stjerner hele vejen rundt og som personligt er en af mine favoritter. Grunden til, at nogle af numrene havnede på min Spotify Wrapped, er humoren, det ulækre og det selvødelæggende – det er drengene.

Viagra Boys er nemlig ærlige omkring, hvad de er: beskidte, lettere alkoholiserede og venstreorienterede.

Det, der gør dem til et af de vigtigste rockbands lige nu, skal også findes i deres publikum denne aften i KB Hallen. Der var et højt antal kvinder i alle aldre i den udsolgte hal. Det afspejler både musikken og bandet, som er omfavnende – i deres politiske ståsted om queer-rettigheder og ”Free Palestine”, som der blev råbt denne aften. Men der er også en feminin energi på scenen, især båret af saxofonisten Oskar Carls. Den twink-energi, der får alle til at ryste kropsdelene i f.eks. Slow Learner, hvor instrumentet fylder meget i lydbilledet. Teksterne balancerer samtidig på knivsæggen mellem kompleksitet (Pyramid of Health) og det fjollede (Sports)

Bandet har en enkelthed i sig, som gør dem let at afkode. Deres sceneshow bestod derfor kun af nogle poder og et stort logo. Bag dem hang et store bogstaver VB – Viagra Boys. Det var en aktiv del af koncerten, både da en laser fulgte bogstaverne for at starte koncerten, som vildskaben blev loadet, og senere som en slags regnbuefarvet diskokugle. Et farvebad, der omfavnede det sortklædte rockelskende publikum.

Man havde lyst til at danse, feste og ryge sammen med Viagra Boys. Som forsangeren Sebastian Murphy sagde:
“I love this country. You can smoke inside. You can eat flæskesvær. You can drink Carlsberg.”
Da han halvvejs i koncerten tændte en cigaret, spredte det sig som en steppebrand – og det store lokale i KB Hallen begyndte at lugte som en Mac DeMarco-koncert i Den Grå Hal. Cigaretter blev røget, og øllene smidt på gulvet.

Viagra Boys er nemlig ulækre og selvironiske, og Murphy er fronten for det. Han danser fjollet, armene i vejret og med sin store ølvom fremme. Som han synger i Punk Rock Loser:

“I spend my money elsewhere on different things
That come in little plastic bags and they disappear…
I ain’t your average punk rock loser
Yeah, I’m a savage, I’m really cool”

Præcis denne sang blev skreget ud blandt publikum. En slags anthem til alle os, der føler os lidt ved siden af i det pæne og formelle. Til dem, der står lidt ved siden af, fordi vi er nogle punk rock losers.

Viagra Boys føltes som nemlig som en guddom for de efterladte. Troen der fløj ned fra himlen. Det blev manifesteret i en illuminati-hilsen, som Murphy bad os om at lave i sangen Pyramid of Health. Hænderne fløj op i vejret, formet som pyramider, mens forsangeren bar en trekantet hat, der mindede om den “dumme” hat børn får sat på hovedet i film. En ironisk ode til wellness-guruer, båret frem af den gudelignende skikkelse.

Det er netop denne ironi og selvfedme, der gør, at Viagra Boys hele tiden holder sig på den rigtige side af kiksetheden. De er ikke farrock, nosserock eller gammelmændsfis – fordi de har ironien, det inkluderende og det farverige med sig. Og det er grunden til, at vi har brug for Viagra Boys i en tid, hvor rocken godt kan blive for selvhøjtidelig i dens egen krisetid. Et band, der ikke fjoller for meget som Green Day på Dookie, og ikke er så selvhøjtidelige som Fontaines D.C. De ligger midt imellem.

Men Viagra Boys er seje, fordi de bærer sig selv – og er ligeglad med, om du følger trop. De havde dog en tendens denne aften til at ville udfordre publikum ekstra meget. Bandet valgte bl.a. at gå fuldstændig af scenen efter 30 minutter, som om det allerede var tid til ekstranummer. Da de kom tilbage, spillede de videre, som om intet var hændt.
Senere begyndte saxofonisten på en solo i Research Chemicals, som ville have fået Smag på dig selv til at blive helt misundelige. Den varede dog så længe, at publikum så småt begyndte at forlade lokalet. Da bandet forsvandt til det rigtige ekstranummer og kom tilbage igen, var der gået endnu længere tid, og lokalet var halvt tomt. Dem, der udholdt til the bitter end, blev dog bl.a. belønnet med det fantastiske nummer Bug Body fra deres nyeste album.

Denne lille seance viser, at Viagra Boys er ligeglade med, om du keder dig, synes det bliver for meget, eller om du ikke kan lide, at saxofonisten gør de ”forkerte” ting på sit instrument. De er der for sig selv – men på en inkluderende måde. Jeg synes dog, det blev trukket til grænsen denne aften, især fordi lyden i KB Hallen var ekstremt lav. Man kunne tydeligt høre, hvad ens sidemakker sagde, selv når man stod foran højtalerne. Derfor faldt de lange, lidt irriterende og udmattende instrumentstykker lidt til jorden. Udholdelseskampen blev tabt, men det var også okay, for dem der blev tilbage, var bare taknemmelige for, at de var der.

Kort fortalt: Viagra Boys leverede en beskidt, farverig og selvironisk koncert i KB Hallen, hvor publikum blev kastet ind i et kaotisk, queer-omfavnende univers. Murphys cigaretter, Carls’ saxofon og bandets ironiske energi løftede stemningen, selv da lyden var lav.De lange instrumentstykker testede tålmodigheden og fik flere til at forlade salen. Alligevel stod de tilbageværende med følelsen af et band, der redder rocken fra at blive selvhøjtidelig.

Hvis Viagra Boys lyder som noget for dig, skal du tjekke Ondskyld, Prototypen, Pære Banal og Sauna Senere ud!