02 dec Norges farligste band bød op til punkfest på Loppen

Foto: Presse

Der var masser af livsglæde, da det norske punkband Aktiv Dödshjelp smadrede igennem en torsdag aften på Loppen.

En mørk og kold torsdag i november var Loppens døre slået op til et publikum bestående af mænd i sorte t-shirts, en overrepræsentation af læderjakker og en enklave af entusiastiske nordmænd. Anledningen var det norske punkband Aktiv Dödshjelp, der havde taget en tur forbi Christianshavn som en del af ”The Capital Tour”, hvor de besøger København, Stockholm og … Bergen.

Turnéens titel afspejler en vigtig del af Aktiv Dödshjelps appel og identitet som band: humor – humor og selvironi gennemsyrer alt fra tekstuniverset til turnénavnet. Sådan er det også, når Aktiv Dödshjelp på Send Dudes (et ordspil på ”send nudes”) – titelnummeret og første track på deres album udgivet i foråret 2024 – proklamerer, at de er ”Norges farligste band”; så er det uden tvivl med et glimt i øjet. De tager ikke sig selv for seriøst, og tekstuniverset er grundlæggende virkelig sjovt. Teksterne er ét; lydbilledet er noget andet. 

Der er det klart, at punkrocken ikke forgæves er nået til Norge. Fyldige, ja nærmest sønderrivende guitartoner og en rytmesektion, der holder tempoet højt – der er smæk for skillingen. Koncertens to første numre, der også er de første på Send Dudes-albummet, er eksempler på hvad Aktiv Dödshjelp leverer: Fed punkrock, der både er ørerystende og velkomponeret. 

Send Dudes (nummeret) gik også rent ind og de fremmødte var klar til at skråle med på ”Vi er Norges farligste band”. Så var Aktiv Dödshjelp introduceret, og de inviterede prompte publikum med til fest. Fest hos Erik var nemlig næste nummer. Budskabet var klart: ”Der er fest hos Erik, og du er inviteret”, der senere i sangen bliver til ”Alle er inviteret”. Aktiv Dödshjelp bød til punkfest på Loppen. Begge disse numre har store omkvæd, der indbyder til fællessang – og råb. Her kommer indflydelsen fra en lettere glemt del af punkens historie frem – Oi! åbenbarer sig.

Oi! opstod i start-80’erne som en hovedsageligt britisk modreaktion mod den tiltagende ”akademisering” af punken. Med ”akademisering” menes her, hvordan middelklassen og de universitetsuddannede tog punken til sig. Udøverne af Oi! mente, at der var for mange underlige taktarter og komplicerede tekster i, hvad vi nu ville kalde post-punken. Man skulle tilbage til de musikalske rødder, og punken skulle tilbage til arbejderklassen. Eksemplificeret af bands som Cock Sparrerog Cockney Rejects havde Oi! sin storhedstid i 80’ernes England, hvor de mere upbeat sange er drevet frem af store og fængende omkvæd.

Cock Sparrers album Shock Troops fra 1982 er et højdepunkt og absolut lytteværdigt. Moderne eksempler på Oi! er franske Rixe, der blev til lidt af en blog-darling i 2010’erne – her er Collection en fabelagtig opsamling. Indflydelsen af Oi! inden for den moderne punk er mærkbar i blandt andre Idles’ album Joy as an Act of Resistance, der netop har koret og fællessangen som et vigtigt element.

Samme element gør sig gældende hos Aktiv Dödshjelp. Sangbare omkvæd, der indbyder tilhørerne til sang og dans, er en hjørnesten i bandets lyd. Overtallet af de fremmødte var dog ikke helt klar til at give slip og synge med i starten af koncerten. Der var det mere de krydsede arme og hoveder, der blev svunget frem og tilbage, der kendetegnede majoriteten af koncertgængerne. Det ændrede sig med Dolce Vita, der indvarslede aftenens klimaks.

Dolce Vita var en tydelig publikumsfavorit, og da ”Guanciale, pasta, smør og bordvin” blev slynget ud i rummet af forsanger Mattis Mandt, åbnede de krydsede arme sig, og rotationerne spredtes fra hoved til resten af kroppen. Dolce Vita laver grin med den italofile mand, der måske går lidt for meget op i sin pastaret, og er så tæt på en popbasker, som en punksang kan være – uden at være poppunk. Det er med andre ord: en banger.

En anden banger fra Send Dudes, som også gik rent ind hos loppefolket, var Lørdag. Lørdagen, som Aktiv Dödshjelp synger om, er noget anderledes end Magtens Korridorers ”Indkøbshelvede” i Lørdag Formiddag. Lørdag er en hyldest til at leve i nuet og drikke øl med sine venner i stedet for at klage over tømmermænd. Budskabet er klart: glem strabadserne efter fredagen, for ”Dette her er verdens beste dag”.

I Lørdag findes også glimt af Aktiv Dödshjelps landsmænd Kvelertak. Kvelertak var proponenter for blandingsgenren black ’n’ roll og brændte igennem på den internationale scene. Hvis vi løfter blikket, er Aktiv Dödshjelp en del af en bølge af punkbands, der synger på norsk og er kommet med nogle virkelig gode udgivelser inden for de sidste år. Først og fremmest hardcore-mestrene Honningbarna, som Aktiv Dödshjelp har turneret med. Honningbarna har fået international opmærksomhed inden for de sidste år på baggrund af nogle virkelig gode udgivelser, i særdeleshed 2025’s Soft Spot. Men det er ikke de eneste norske punkere, som vi bør få øjnene op for i Danmark.

Bandet Lüt udgav i september i år deres fænomenale selvbetitlede album, der viser et mere seriøst og postpunket lydbillede. Omvendt er det med bandet FAENIHÆLVETE. Her er der masser af humor blandt et hårdtslående lydbillede af hardcorepunk. Bare to af FAENIHÆLVETES sangtitler viser levende, hvilken plads humor har i deres univers: Kan Ole Gunnar Solskjær Twerke? og Holywar on Easycore. Mere seriøst er det hos bandet Blomst, som i modsætning til Aktiv Dödshjelp hævder at være ”Norges mest florale band”. For at opsummere er der virkelig meget at komme efter på den norske punkscene. Men vi må tilbage til Aktiv Dödshjelp og deres fest på Loppen.

Stemningen nåede sit højdepunkt med Dolce Vita, men bandet var ikke klar til at lade det falde igen. Frontmandens pink beanie røg af, og Aktiv Dödshjelp gav den fuld gas med de sidste numre. Her var allersidste sang Fakke med oss en kæmpe succes. Nummeret var blevet spillet tidligere i koncerten, men blev forlænget, og der var plads til en euforisk guitarsolo og et publikum, der hengav sig og sang med på ”Nej, det er der ingen, der kan fucke med oss”.

Ganske rigtigt: Der var ingen, der kunne fucke med Aktiv Dödshjelp denne torsdag på Loppen.

Kort fortalt: Under Loppens blotlagte spær og bjælker leverede Aktiv Dödshjelp en punkfest, der inddrog alle tilstedeværende og gav et vidnesbyrd om punkens rivende udvikling i vores naboland mod nord.

Hvis man vil have en smagsprøve på noget af den fremragende punk fra Norge, er her nogle sange, jeg vil fremhæve:
FAENIHÆLVETE – Bitch, jeg har billett; LÜT – Bindingstid på livstid; Honningbarna – Schäfer.