11 mar FLERSTEMMNIGHED, FLERTAL OG FÆLLESKAB

Foto: Alexander Stagis

I Store Vega inviterer UngKlang publikum ind i et fælles rum af harmonier, gæstestemmer og musikalsk solidaritet på Kvindernes Kampdag.

Der er noget særligt ved en koncert, der falder på Kvindernes Internationale Kampdag. Ikke fordi nogen nødvendigvis siger det højt hele tiden, men fordi det kan mærkes i rummet. I blikkene mellem publikum, i roen før næste sang. I den måde stemmerne mødes på.

I en afbalanceret vekslen mellem korarrangementer og melodiske, elektroniske poplyde står kvindekoret UngKlang i centrum på scenen i Store Vega. Stemmerne falder klart og blødt ned gennem salen og lægger sig som et varmt lag over publikum, da kvinderne åbner koncerten fra salens balkon.

Stemningen er sat – rolig og omsorgsfuld. Her er der plads til både styrke og sårbarhed og til den særlige kraft, der opstår, når mange stemmer løfter noget sammen. Det bliver derfor hurtigt klart, at man ikke behøver andet end at læne sig tilbage i stolen og nyde forestillingen. 

Koret bevæger sig koreograferet på scenen og i rummet med en tydelig sans for både form og fællesskab. De står som et samlet kor, men træder også frem i deres egen ret som soloartister, der får lov til at bære en linje eller et øjeblik alene, før stemmen igen flettes ind i helheden. Der er en mærkbar respekt mellem dem – en opmærksomhed på hinanden, som løfter musikken

Undervejs gæstes koncerten af flere stærke kvindelige vokaler. Forsangeren Sofia Storck fra Mona Moroni træder ind med deres melodisk, 80’er-drømmende pop ind i salen. Efterfølgende fylder Aysay-forsanger Luna Ersahin rummet med toner af tyrkisk-kurdisk folkesang, og til sidst bringer Brimheim med sin indierockede kant og intense nærvær, hvortil Eee Gee også dukker op under nummeret ”Brand New Woman”. 

Fælles for de inviterede gæsterne er, at UngKlang bærer deres sange med egne tonale arrangementer. Korets harmonier lægger sig omkring de velkendte numre og løfter dem ind i nye klangrum – flerstemmighed, flertal og fællesskab i praksis.

Aftenen føles derfor mindre som en klassisk koncert og mere som et fælles rum, der opstår for en stund. Et sted hvor musikken ikke bare handler om at fylde en scene, men om at stå sammen på den – og om at lade stemmerne bære hinanden.

En fornem måde at afslutte sin søndag på og blive sendt ind i en nye uge på!

Glædelig kvindernes kampdag – på bagkant.

Check billederne ud her!