06 jul Roskilde Festival 2026: MAS er på vej mod dansk top
Fotos: Anton V. M. Sørensen
Scene: Arena
Dato: 4. juli 2026, kl. 14:30.
Der er noget særligt passende ved, at MAS hyldes med en arenakoncert oven på den velfortjente First Days-koncert i 2023. Han står som en af dansk raps mest spændende profiler, fordi hans musik konstant balancerer mellem genrer. Det ene øjeblik er sangen er rendyrket forfestenergi. Det andet øjeblik er sangen en rendyrket poppet RnB sjæler. Det trejde øjeblik er det houseproduktioner. Rent lyrisk performes de blandede lydbilleder som en selvsikker og kølig trapmaskine, det andet øjeblik som en reflekteret og introvert historiefortæller.

På Arena indtræder Mas Roskilde Festivals syvende dag med 7 Dage Om Ugen. En sang hvor MAS rapper, at han er ude syv dage om ugen, og andre kun er ude syv dage om året. Et komisk sangvalg, da det er tydeligt på størstedelen af publikum, de har været der hele ugen. Derudover bliver sangtitlens mange gange gentagelser, et både selvironisk og alvorligt billede på en ungdom, der fester meget. Festen fremstilles som en flugt, og bliver deraf en del af fortællingen, om at Roskilde Festival føles som en anden verden. Et afbræk fra hverdagen.

Først ti minutter inde i koncerten træder han ud af teltskyggerne, og ind på scenekantens cirkulære orange lysshow, som får ham til at ligne en rapper der er ved at gå op i flammer. Paradoksalt nok fungerer han bedst, når han ikke forsøger at fylde rummet fysisk. Hans stoiske ro og underspillede selvsikkerhed adskiller ham fra branchens mange ekstroverte rappere. Han ejer scenen uden at insistere på den, og det klæder ham.
De mange forskellige sanges festlige fokus på godt og ondt, bliver en afspejling af en livsstil, hvor tårerne der kommer ind, bliver til tårerne, der kommer ud. En fremstilling af en ungdom der først giver udtryk for sine følelser i beruset tilstande. Udover Mas evne til at formidle den ungdommelige festkultur, understreger koncertens gæsteoptrædener fra blandt andet Artigeardit, Milo og Kesi netop den musikalske spændvidde, der gør MAS til noget særligt.

Han er på vej mod toppen af dansk musik, og hans evne til at omdanne dansktop samples til ungdomshymner, fortæller mig, at hvis ikke Ukendt Kunstner snart udgiver igen ovenpå deres seneste album med titlen Dansktop, så overgår titlen som dansk tops rapper til MAS.