03 jul Roskilde Festival 2026: Novo Nordisk bør spørge The Cure om opskriften på udødelighed
Fotos: Anton V. M. Sørensen
Scene: Orange
Dato: 1. juli 2026, kl. 22:00.
Roskilde Festival inviterer The Cure til at fejre sit 50-års jubilæum som liveband og bandets 40-års jubilæum for deres første Roskilde-koncert, med endnu en maratonoptræden på Dyrskuepladsen, der beviser at nogle bands ganske enkelt nægter at ældes.
Onsdag aften foran den nye og opdaterede majestetiske Orange Scene står adskillige generationer klar til at fejre veteranerne. En fejring til stor forløsning for de mange generationer, som bandet henover årene har samlet og rørt med deres gotiske mørke og følsomme univers.
Bandets arv og betydning samt indflydelse markeres på tydeligste vis af deres brede diskografis evne til samle publikum på tværs af aldersgrupper, og lade følelser får frit udspil, om enten det er med depressive monsuntårer til Pictures Of You, eller ængstelig dansable liderlighed tid popklassikere som Just Like Heaven og Lets Go To Bed. Jeg var personligt en del af førstnævnte følelsesudspil, og til efterfølgende stor udfordring for min evne til at se ud af øjnene. Jeg fik dog tændt for vinduesviskeren, så jeg atter kunne se mine noter. Det bliver en fejring af et af rockhistoriens mest indflydelsesrige bands, og en påmindelse om, hvorfor kvintetten stadig står som et pejlemærke for generationer af musikelskere.
Den generationssamlende kraft gør det oplagt at drage paralleller til danske navne som Apacha, The Minds of 99, Iceage og Søn. De står alle på skuldrene af et band, der gennem fem årtier har bevist, at mørke og følsomhed sagtens kan gå hånd i hånd med store fællesskaber. Især The Minds of 99 og Apacha besidder kvaliteten til også at spille live om 30-40 år.
Som den natsværmer, Robert Smith beskriver sig selv som, lister han med sit ikoniske udtryk rundt på scenen, og leverer en vokalpræstation der i en alder af 67 år, på imponerende vis er komplet umærket. Med samme udtryk og nerve formidler bandet deres mørke og følsomme univers med samme hjerteskærende klarhed, som de gjorde det for 30-40 år siden.
Hvor de fleste festivalkoncerter varer omkring en time, spiller The Cure 27 sange fordelt på over to timer. Det er en sjælden luksus i et festivalprogram. Et setup som bandet skal have den største hæder for. For i et tætpakket festivalprogram, hvor publikummer (inklusiv mig selv) nogle gange valfarter fra den ene koncert til den næste, kan koncerterne i nogle tilfælde overskygge hinanden, og gå i glemmebogen. Her bliver koncerten i stedet en belejlig øvelse i tålmodighed og fordybelse.
Den lange varighed har også sin skyggeside. Med så lang en varighed, er det derfor naturligt flere publikummer forlader koncerten undervejs, men bliver man utålmodig over, at de største hits lader vente på sig, er det i virkeligheden The Cures koncertformat, man misforstår. Her skal man som publikum bare have læst lidt op på bandets liveoptrædener, hvorfor udvandringen ikke bliver et kritikpunkt i mit skriv. Bandets festivalkoncerter er opbygget på samme vis som deres stadion/arenat-turne koncerter. The Cure belønner de tålmodige lyttere med regulær hitparade, og giver deres mest energiske hits plads i koncertens partysektion af en encore. Bandet skal have stor ros for at insistere på, at et festivalsæt godt må føles som en tour-koncert frem for en komprimeret hitpakke.
Bands med et brændende ønske om holde kvaliteten i ligeså mange år uden at gå på kompromis med sin æstetiske profil og lydunivers, bør lade sig inspirere af The Cure, og hvis Novo Nordisk vil have deres storhedstid tilbage, kan virksomheden med rette spørge The Cure om deres opskrift på udødelighed.
Fotoserie: Anton V. M. Sørensen
