15 aug SFS 2026: Bandet føles efterhånden endelig så meget som en samlet enhed, at de kunne overveje at skifte navn fra ”SØN” til ”SØNNER”
Fotos: Isabell Larsen Thomsen
På trods af den skarpe eftermiddagssol og den tidlige placering i spilleplanen fik SØN præsteret at samle folk til en fantastisk koncertoplevelse tidligt fredag eftermiddag på Syd For Solen.
Da klokken begyndte at nærme sig 14:00 fredag eftermiddag på Syd for Solen, var det ikke, fordi det var et overvældende antal gæster, der var mødt op til SØN’s tidlige eftermiddagskoncert. Men så snart gutterne begyndte at spille, kom hver en gæst ud fra hver en krog på festivalen. På den måde var SØN strategisk set en fantastisk genial booking, der formåede at få utroligt mange gæster til at møde tidligt op på den brandvarme festivalsplads.
For år tilbage har SØN været et band, som har defineret sig igennem særpræget sangskrivning og smukke koncerter, der også beroede sig heftigt på gimmicks og karikeret showmanship. I 2026 er det dog et langt mere modnet band, der står på scenen, og de virker langt mere sammentømrede end nogensinde.
Bandet spillede uden den store slinger i valsen, og de fik charmeret sig godt og grundigt ind på Syd For Solens gæster. Stemningen var solid, og de formåede at indfange den perfekte sommerstemning som hører sig til på en dansk musikfestival. Særligt er det forsangeren Kristoffer Jessens tilstedeværende, og romantiske persona der stjæler meget af opmærksomheden. Det er næsten som et se et fiktivt Disney Chanel band, der vælger at fører deres musik ud i livet, og den energi er nærmest uimodståelig.
Koncertens setliste bestod af en perlerække af bandets bedste numre, mest af alt domineret af sangene fra deres seneste plade. Selvom bandet først nu for alvor er begyndt at bryde igennem, så er der enkelte numre i setlisten, som formår at have en nærmest helt nostalgisk effekt på publikum. Selvom indiepopgenren har domineret de danske musikfestivalers lineups de sidste 10 års tid, så føles SØN alligevel som et friskt pust, der giver flere farver og nye nuancer tilbage til genren.
Tilliden mellem band og publikum virkede enormt stærk og tilstedeværende. Folk blev dragede af de smukke melodier og de finurlige tekster, og med forsigtige skridt trak publikum hele tiden tættere og tættere på. Hen imod enden af koncerten stod folk så tæt, at forsangeren Kristoffer kunne foretage sig en samgfuld omgang crowdsurfing, imens han tilmed formåede at synge rent ind i mikrofonen.
Efter så veludeksekveret og succesfuld en koncert kan der ikke herske nogen tvivl om, at SØN’s kurs mod stjernerne kommer til at fortsætte længe endnu.
