13 aug Smukfest 2026 tilbageblik: Da svenske Agnes havde alt imod sig for at skabe årets mest undervurderet fest
Festivalsæsonen rundt omkring i Danmark er så småt ved at rende ud, så inden det står på de sidste par stykker med b.la. Syd For Solen kommer her det sidste retrospektivt tilbageblik på årets Smukfest hvor der tages et kig blandt årets headlinere. Det store navne bestod i år bl.a. af en af storladen og dybfølt fællesang til Lewis Capaldi, et par vilde omgange hiphop fra Macklemore og Dave, samt en skud 90’ & 00’er nostalgi med Melanie C og Robbie Williams. Alle der sammen med større danske navne som Lukas Graham, Simon Kvamm og Minds of 99 skabte rammerne for en stor fest på Bøgescenerne – Sidstnævnte dog lidt for vildt med rapporteringer om sikkerhedsmæssige udfordringer.
Dog var særligt ét af de større headliner navne placeret på en af de mindre scener, teltscenen “Månen”, der som tidligere nævnt havde fået en makeover og flyttet til en ny placering nær indgangen til Sherwood. Navnet var Agnes – Et navn måske forbinder med det ældre superhit “Release Me” fra 2009 men hvis seneste album “Beautiful Madness”fra januar 2026 stadig beviste hende som et af de mest lovende svenske popstjerner, var det détt værd at kigge forbi – Det var trods alt faktisk var hendes allerførste koncert i Danmark.
En debut der med en tid kl.22:30 Onsdag aften ville på papiret ville lyde fornuftigt tidspunkt – hvis altså ikke det var en tid plaget af D.A.D. På Bøgescenen efterfulgt af Robbie Williams og en særdeles aktuel Artigeardit, der alt i alt ikke efterlod mange tilbage i teltet. Agnes havde i bund og grund hele aften alt imod sig – et smalt publikum hvor del del var i et højtåbende og beruset tilstand, en scene der måske ikke virkede ret stor for hendes visioner, samt en lyd der allerde starten af showet ikke helt ideel. Men the show must go on og efter en episk entre af sit band på en forhøjet platform kunne hun træde ind i sit latex lignende hvide kjole og mørke solbriller og spejde sig over det beskedne publikum der trods alt var dukket op for hende. Under showet blev hun flankeret af et kor og dansere der i et et vivar af et større lysopsætning lyste alting op imens hun begyndte med b.la. “Spiritual Awakening”.
Her annoncerede hun det ville blive en aften i Disko-genrens tegn der sammen med elektroniske beats dannede rammene for vidst nok en af årets mest undervurderede fester i bøgeskoven. Det lykkedes henholdsvis først rigtigt under “24 Hours” og “Milk” hvor hun trådte ned fra den større platform i centrum af det hele så jublen bredte sig og de konstant højlydt hvisken om hvornår end hun ville spille megahittet “Release Me” ikke kunne dy sig at lade sig rive sig med. Showet blev tangerede til tider nærmest som et modeshow især under “TRIGGER” der bød på en særdeles imponerede koreografi hvor danseren tog sig tid til at tage telefonen og filme det hele som på de forreste rækker af den forgangne Modeuge i Købehavn.
Det var tydeligt at ambitionerne var tårnhøje og Agnes agerede i ægte popstjerne stil der dog gang på gang måtte kæmpede sig igennem begrænsningerne på Månens lyd og arena, så det næsten var syndt hun ikke havde fået en større scene. Til gengæld kunne man se det mere som en intim koncert, hvor hun nemt kunne komme i kontakt med alle som var tilstede som da hun fik alle til at kryds sine fingre til “Fingers Crossed” og imens hendes ballade som “Ego” dog ikke kunne stoppen alt snakken. Det blev mere og mere, som i hendes egne ord, ytret et mål om at omdanne Månen til hendes egen lille intime natklub fuld af kærlighed der under “Love and Apprication” fandt tid til at gå ned blandt publikum på barrikaderne og langsomt varme op til det uungåendelige moment. For selvfølgelig udbrød fællesangen til sidst under “Release Me” der kunne selv kunne få de passerende folk på vej ud mod udgangen til at stoppe op og synge med.
Man skulle tro det var den sidste sang, men der viste Agnes alligevel karakter og spillede “Wake Up” med den afsluttende bemærkning “You and I are so much more than history” som et kærtegnet farvel. Alt i alt et beskedent show som desværre blev mødt af alt for mange udfordringer, men en kæmpe respekt for aldrig at give op og trodsalt vise ambitioner nok til at kunne blive morgendagens næste store svenske stjerne.
