03 aug Smukfest 2026: Xenia fortryllede live camp med sin melankoli
Fotos: Cecilie Juhl
Scene: Teltet
Dato: 2. August 19:00
Trods størstedelen af folket på KærligHeden var igang med at pakke ud, finde teltstolene frem og tage hul på drikkevarene, lykkedes det alligevel Xenia at lokke folk ind i livecamp teltet med sin smukke korsang på førstedagen.
Livecamp programmet byder som sagt hvert år på en bred vifte af udvalgte upcoming navne i alle genre i teltet på KærligHeden Mark 2 i et stringent setup på omkring 25 minutter. Allerede fra klokken 16.00 kunne Ericka Jane og Emil Lange som konferencier byde velkommen til alernativt rock fra aarhusianske St. Lazar, der blev efterfulgt af punktet energi af henfald og sidst men ikke mindst drømmende melankolsk indiepop fra Efteraar, før klokken så slog 19.00 og det blev den 21-årige rytmisk konservatorie studerende Xenia Englerts tur.

I et smukt minimalstisk setup af blot 2 bandmedlemmer på keys, dybe elektroniske beats og hende i centrum åbnede hun med linjerne “Du står i solen, indtil du står i skyggen” fra sin seneste single “Rul med en Terning” og i skyggen af teltet blev der blandt folk nikket til hendes smukke kor-vokal der spredte sig over pladsen og fik folk udenfor til at stoppe op.
Sangen var en af mange hun har teaset på sin TikTok profil og hun fortsatte ligeledes i en flydende transition til en uudgivet sang “Se Mod Solen” der forsatte i det melankolske tema og der hver gang byggede op imod omkvædet “og jeg lader vinduet stå åbent, så vi kan vågne, i solen, imorgen.” Der nærmest kunne give mindelser til amerikanske Caroline Polachek, før hun fortsatte ind den mere opbeat danceable “Til næste vinter” der fik et gang i et par blandt de forreste rækker.

Sangene fortsatte med at flyde igennem hinanden, men dog tydeligt temposkift under den rørende “Lyset for Enden” der viste en sårbarhed om en rørende afsked, der udløste en fortjent klapsavle blandt publikum og et kort break hvor hun kunne tease for en kommende EP. Hun forsatte derefter med den ærlige “alle skal kunne lide mig” og afslutningsnummeret “Spejl” der nærmest kunne filmatiseres som en vild thriller.

Med en musikalsk baggrund tilbage fra barndommen og b.la. En deltagelse i MGP i 2019-udgaven med sin lillesøster Lisa viste Xenia at hun ar potentiale til at blive endnu en stjerne i den nyere bølge af artister fra ungdomskonkurrencen der har set stort succes som Annika og Mille. Alt var det et imponerede show taget i betragtning af sin størrelse og det defacto at Xenia stadig har sin allerførste headliner koncert til gode i November.