Uhørt 2026: muuk talte til alles karriereusikkerhed med en yderst selvsikker melankoli

muuk, Gårdscenen, 20:00
Foto: Tobias Theil Welling

Omkring kl. 20 sætter jeg mig foran Gårdscenen for at skrive en anden koncertanmeldelse, men da muuks koncert påbegyndes, stopper jeg brat min anden anmeldelse brat. Ved første sang overbeviser Muuk og bandet mig om, at dette bliver en koncert som jeg er nødt til at opleve.

Gennem koncerten oplever jeg adskillige melankolske guitarriffs inden for rockens altomfattende genrespend, riffs som kommer fra fender stratocaster, fender telecaster og fender jazzmaster. At samle alle forskellige riffs og fortsat bevare den melankolske tone i sit udtryk er yderst imponerende. Oveni, at omsætte instrumenternes tyngde til en dybfølt vokal og samtidig fortælle udfordringerne ved at være selvstændig artist uden label, gør Muuks koncert til mere end blot en musikalsk optræden.

Det bliver en opførsel i, hvordan unge artister gennem deres egen selvrefleksion, kan danne sig så gennemført og tydelig en profil. Samtidig bliver koncerten en skrøbelig metafor for at havne i ingen mands land. For hvad nu, hvis ingen interesserer sig for ens musik? Hvad nu, hvis den drukner i Stillehavets størrelse af nye udgivelser? Og hvad nu, hvis projektet, og dermed ens selvbillede, drukner i selvsamme?

Alle disse spørgsmål og følelser ligger som en understrøm i Muuks stoiske og indadvendte koncert. Flere gange står hun og holder sig for øret og har hænderne på sit ansigt. Hendes udtryk føles dog aldrig småt. Tværtimod fylder guitarerne, vokalen og den rå tilstedeværelse gårdscenen med en næsten fysisk tyngde og empati overfor de udfordringer selvstændige artister arbejder under. 

”I am a mess without you,” synger hun. En sætning, der kan læses som en kærlighedserklæring og en metafor for musikken. For nogle er musikken et safe space. For andre er den en platform for selvudtryk. For Muuk synes de to ting at smelte sammen.

Jeg bliver dybt rørt af hendes musikalske univers og fremtræden. Det er en sand opvisning i rockens melankoli, leveret med en skrøbelighed, der aldrig bliver svag, men tværtimod gør muuks artistiske profil stærkere og soleklar i det ellers mørke univers.

Tobias Theil Welling
tobiastheilw@gmail.com