19 sep Kayak fyldte Store Vega med inderlig indie-pop

Fotos: Laurids Nørgaard

Som efteråret begynder at melde sig, er københavnske Vega for alvor blevet åbnet op igen til en ny sæson denne måned. Her kunne det danske trio Kayak nu krydse Store Vega af listen og inviterer til en intim fredag aften i indie-poppens tegn.

Jeg har personligt kun oplevet dem tidligere i festival format – som f.eks. en på Roskilde Festival i år – Så forventningerne over at se dem indtræde Vegas ikoniske scene var store. De blev ikke mindst forstærket efter et spændende valg af support, med singer-songwriter og producer Morten Larsen aka. Wynd, der indtog scenen med sit guitarist. Her stod det først og fremmest på et skud indie-folk på engelsk, som på kreativ vis blev kombineret med moderne teknik som f.eks. brugen af lap steel. Det skabte en atmosfærisk oplevelse der fyldte hele Store Vega ud – Især da mundharmonikaen kom i brug under “The Shores” – der også er titelsangen fra en kommende EP, der er værd at holde øje med.

Atmosfæren i Store Vega generelt igennem den aften er i den grad værd at fremhæve. Må sige det er en længe siden jeg har oplevet så lyttende og respekfuldt publikum, der i en tid med tendens til snak, virkelig var en befriende oplevelse. Ligeså befriende da forsangeren Eva Berghamar brød stilheden og mørket med sin entre alene og lagde ud med to nye følsomme sange “Krystaller” og “Rygrad“. Langsomt undervejs blev hun akkompagneret af de resterende bandmedlemmer Carl Magnus på guitar og Albert Odgaard på keys samt deres ekstra live-konstellation med Elvira Hebel på bas og Thomas Axelsen på Trommer.

Samlet udgør de en stærk kvintet der har fundet et godt sammenspil og løfter deres sange til det bedste som live-band.

“Tak for at være her, det så sindsygt” udbrød Eva kort i en nervøs lille introduktions speak efter at spillet de første sange. Overvældet og glad. Der var smil over hele bandet, hvilket forståeligt nok giver mening når man tænker de blot med få år på bagen, nu kan sige de har headlinet på et af landets største scener.

Men trods scenens størrelse formåede de alligevel at skabe en intim stemning, fyldt med dem inderlighed som deres tekstsuniverser rummer. Som i åbningsnummeret “Smykker” på deres EP “Ind i Solen”, bød på en indre vred fællessang fra et engageret publikum, der gladeligt sang med på linjerne “Jeg har lyst til at dø!”

Igennem koncerten forløb det hele i en konstant balance af det helt akustiske med Evas isolerede vokaler til en opbygning af intensitet fra bandet med den ene vilde solo til den anden. I et sødt lille moment kom Eva endda til at vælge forkert guitar til en af sangene – hvilket hurtig pointeret af Carl Magnus – og hun kækt svarede: “Det også så hårdt at have så mange guitarer!” Der udløste latter blandt publikum.

Det blev en koncert der rummede alle følelser, fra grin og glade smil, til de mere sørgmodige af slagsen. Tårer blev der ihvertfald plads til et af koncertens nok stærkeste øjeblikke under “Svært ikke at forsvinde” – der omhandler at blive opslugt og miste sig selv i en nær relation. Evas isolerede vokaler rammer nærmest en dybt ind i hjertet som den bliver bygget op med intensitet fra bandet og efterlod en med gåsehud.

Som altid gemmer man de største hits ⁸til sidst, her først i form af “Stories“, der med sin baggrund som “P3’s uundgåelige” kunne få hele Store Vega til at skråle med. Det blev et klimaks som sluttede med et brag – Bogstaveligt. Da formentlig en teknisk fejl gav en høj tone som efterlod bandet lidt forvirret og publikum ligeså.

Ligesom man kunne tro det værste, kunne Eva dog berolige med fejlen blev rettet og de nu kunne rette fokus mod det sidste sang. Her levede de med Titelnummeret fra deres seneste EP “Ind i Solen” en energisk afslutning på aften fyldt med inderlighed og et slag tamburin til allersidst