Xenia debuterede med sin første headliner i en unik kombination af “klubbet kormusik”

Fotos: Laurids Nørgaard

I det dystre sceneri af den Københavnske venue Basement, brød ny stjerne frem fra mørket, da den unge multimusiker Xenia spillede sin første headliner koncert i weekenden. Helt udsolgt. og helt uden support.

Til daglig studerer 21-årige Xenia Englert på Rytmisk Musikkonservatorium i København, og har sideløbende opbygget sit eget lille univers på TikTok. Her deler hun lystigt ud af sin proces derhjemmefra i bedste “bedroom pop” stil, med covers, teasende demoer og i sidste ende sine færdige udgivelser – Som hendes f.eks. hendes seneste EP “Daggry” der blev udgivet i slutningen af august – som sidste optakt til hendes første headliner koncert her midt i september. Hendes musik kan bedst beskrives som en eksperimenterende kombination af elektronisk pop og klassisk kormusik. Sidstnævnte noget hun haft med sin i opvækst og en essentiel del af hendes inspiration. Tekstuniverset rummer både personlige refleksioner over livet som kærligheden og usikkerheder, samt livlige historiefortællinger. Alt sammen sunget i en unik vokal der sjældent er hørt på dansk.

Da klokken så ramte omkring de 20.00 bredte sig de første beats fra hendes band bestående af Justus Nørskov og Arn Holland, inden hun selv – på den lille intime scene – lod sine vokaler bryde sig igennem mørket.

Åbningsnummeret “Rul Med En Terning” blev med sin første linjer a la. “Du står i solen, indtil du står i skyggen…” en passende startskud af det tilhørende lysshow. Her forvandlede lamperne hende skiftevis fra til en silhuet i skyggen, over til en belysning af hendes 2 kor sangere som akkompagneret hende på scenen undervejs. Kort efter kunne hun så byde velkommen – Tydeligt overvældet over det tiljublende publikum.

Settet fortsatte med “de niver mig“-interluden, hvor belysningen lyste rummet op i forskellige farver som den lille scene i grøn og den stilladsagtige balkon i blå. Det blev overgangen til de resterende medlemmer af koret der nu talte 6 personer, og nu påbegyndte “Mens Du Sover”. En særprægen melankolsk og himmelsk lydende sang som måske kunne lede tankerne hen ad artister som Caroline Polachek. Sangen er åbningsnummeret på Daggry-EP’en, og er gået hen og blevet en af Xenias mest populære sange – ikke mindst takket været TikTok-platformen – Hvilket også kunne mærkes af mængden af telefoner som blev fundet frem for at optage.

Det melankolske og himmelske blev i næsten glidende transition skiftet ud til et mere klubbet beat igen til “Jeg Vil Trække Vejret” men stadig med koret i fokus. Hvilket Xenia også gjorde plads til en hyldest af til slut. Det var en speciel oplevelse hvor jeg ikke mindes at have oplevet sådan en kombination før. Selv blandt publikum kunne man både spotte folk som enten forsigtigt prøvede at danse med til beatet eller nikkede anerkendende som et par veninder der med armen om hinanden med lukkede øjne bare stod og tog det hele ind.

Selve lysshowet kunne dog til tider også virke en kende for overvældende blandt folk som måtte kigge væk eller flytte sig en smule rundt, for at undgå det skiftende spotlight fra lamperne mellem sangene. Setuppet var der tydeligvis nogle ambitiøse tanker bag, ikke mindst valget af netop Basement som hendes første headliner koncert. Stedet der fungerer som en undergrundsplatform for de mere alternative og eksperimenterende kunstformer, blev på mange måder et godt match for Xenias projekt og en fin mulighed for at teste ting af.

I bund og grund blev Basement en balance mellem kontrasterne. Halvejs igennem koncerten præget en mængde nyere sange der komplimenterede mange af hendes tidligere udgivelser utroligt godt. F.eks hendes mest danceable og klubbet hit “Til Næste Vinter” blev stærkt fulgt up af en urpremieren på en den helt nye “Trækker Kulden Ned” der må siges at være potentiale til næste single og mere i det mainstream pop.

Derefter trak hun det helt ned; “Okay, er i klar til en mere stille sang, jeg skrev for 2 år siden?” spurgte hun i ud til publikum og satte sig med Justus, blot belyst af spotlys. “Tror du der findes en en himmel?” blev titlen på et af de nok gåsehudsfremkaldende øjeblikke under koncerten, der samlede publikum i en sårbar seance. Også her blev den fint forfulgt af hendes en anden populær single “Alle skal ku lide mig” hvor koret kom tilbage.

Det kunne vidne som en stærk afslutning efter næsten en times performance, men der var alligevel 2 sange tilbage med plads til de sidste overraskelser. Der var nemlig plads til hendes allerførste feature på “Blomstergudinde” hvor den tidligere Karrierekanonen 2024-udvalgte Cano gjorde sit besyv med og gæstede hende på scenen undervejs. Trods en kort pause fra musikken, var det betryggende nu at kunne få lov til at opleve ham med hans sarte lyse vokal – Et perfekt match til Xenias stemme & elektroniske produktion.

Den endelige afslutning kom ved “Spejl”. En af hendes mest livlige historiefortællinger der med alt sin ængstlighed synger “Hov ups, nu står jeg foran dit hus // jeg vil ind, for jeg vil have en bid til // af din hud // jeg vil have den nu /// Jeg savner at smage dig // Så jeg kravler ind af din vindue // I din stue //”. Det kunne lyde som en thriller der med sin sidste kor-del bliver bygget op til et sidste klimaks og en guddommelig afsked.

Kort sagt: Med sit unikke kombination af “klubbet kormusik” fik publikum muligheden for at spejle sig i et helt nyt talent af en nyere generation på den danske musikscene. En generation der efterhånden også snart kan betegnes som en dediceret bølge af talenter med baggrund i traditionsrige MGP – som set med navne som Annika, Mille og Friða Saiya,

Tags:
,
Laurids Nørgaard
lifeoflaurids@gmail.com