fbpx

Cancer: Tre numre vi hører på repeat

Foto: Simon Birk

Vi har spurgt den danske duo om deres tre yndlingssange lige nu.
Den eksperimenterende popgruppe Cancer er snart albumaktuelle med opfølgeren til deres debut fra 2014. Totem er på gaden den 27. januar i det nye år, og kan allerede nu forudbestilles. Vi har indtil videre fået to singler fra det kommende udspil, som vi er meget begejstrede for her på redaktionen. Men hvad er Cancer selv begejstrede for? Vi har spurgt gruppen hvad de lytter til lige nu.

Mitski – “Happy”

“På en køretur over Sverige med retning mod Bornholm lyttede vi til Mitski og hendes album Puberty 2. Der er noget helt specielt over at lytte til musik og flytte sig samtidigt. Det kan nogen gange også føles som om det er det eneste tidspunkt man kan lytte til musik der refererer til fortid, uden at man bliver rastløs eller ulykkelig.”

Smog – “To Be Of Use”

Smog er ikke en ny kunstner, og optræder idag under sit “rigtige” navn Bill Callahan. Dette nummer er til et øjebliks stilhed.”

Roly Porter – “Mass”

“Efterladt med inspirerende spørgsmål. Roly Porters album sammen med Tim Heckers, Love Streams, er helt klart et af de bedste albums fra i år. Der er ikke meget musik der lyder som om vi befinder os i et univers der er større end os selv, og får os til at tænke, at al musik ikke kun er et snapshot af fortid, men stadigvæk altid finder en flugtvej.”

Amanda Olsen
amandaolsen@bandsoftomorrow.com