fbpx

Fremadstormende Gavin viser attitude i ny musikvideo

Foto: Jonas Togo

Gavin, som er en del af hiphopkollektivet og pladeselskabet Idyllic Entertainment, kunne i fredags dele en attitudefuld musikvideo til sin debutsingle “Aone”.

2017 har indtil videre været et godt år for rapperen Gavin, som på kort tid er blevet et etableret navn på den danske undergrundsscene. Han har været headliner på RUST og senest optrådt til dette års Distortion med sit crew fra pladeselskabet Idyllic Entertainment. Vi stiftede første gang bekendtskab med ham i november 2016, da han sammen med sine rap-kollegaer Silhouette og Blyzz udgav singlen “Make a Livin’”, og i maj var Gavin klar med sin første single i eget navn, “Aone”, som i fredags fik en billedside.

“Aone” er produceret af Palace Beats og samplet, som nummeret bygger på og introduceres i nummerets begyndelse, er fra 90’er hittet “It’s a Fine Day” af OPUS III. Nummeret illustrerer Gavins forkærlighed for melodisk trap og banger beats, fusioneret med en passion for at blande fede stemninger fra simple melodier, og “Aone” er en spot-on introduktion til, hvad man blandt andet kan forvente at høre på hans kommende EP, der forventes ude til efteråret.

Videoen er skudt og produceret af Joshua Jones, og i et tæt samarbejde tager Gavin og Joshua Jones lytteren igennem en fortælling om team spirit, kunstnerlivet og vigtigheden i at have sine ‘A1 drenge’ med sig. Se videoen og lyt til “Aone” lige her:

Anne Lærke Rasmussen
annelaerke@bandsoftomorrow.com