fbpx

Reeperbahn 2017 flashback: De 10 bedste koncerter

Foto: HMLTD på Keiserkeller af Svenja Mohr // Reeperbahn Festival

Der er gået lidt tid, siden vi kom hjem fra den tyske musikbranche- og showcase-festival Reeperbahn Festival. Det var en fantastisk tur, og nu er vi ramt af den famøse festival-blues… Vi ser tilbage på de 10 bedste koncerter fra årets festival.

Reeperbahn Festival løber af stablen i september måned i den tyske havneby Hamborg og er et mekka for ny musik. Fordelt på omkring 70 venues finder mere end 500 koncerter sted, hvor primært spritnye artister spiller sig ind i hjerterne på de mere end 37.000 festivalgæster. Festivalen er med andre ord en af de største i Europa, og udover det musikalske program, byder festivalen også på et konferenceprogram med mere end 230 aktiviteter, besøgt af cirka 4.400 branchefolk. Puha!

Det var fedt! Det var travlt! Det lød godt! Og her er årsagen:

School of X

School of X har længe været under vores radar, og på Reeperbahn beviste han endnu engang hvorfor.

På scenen har Rasmus Littauer, manden bag soloprojektet, en utrolig nærværende og intens fremtræden, og man mærker med det samme han og hans bands’ talenter på deres instrumenter og på scenen. Rasmus går hvileløst frem og tilbage på scenen, kaster med mikrofonstativet, danser energisk og går ned i knæ for at hoppe op igen: Det er en fornøjelse at se og høre School of X live.

Det synthbaserede, elektroniske univers udgør en helt ny lyd med brug af meget varierende og effektfulde elementer, fra rhodes-klaver til saxofon. Tilsat Littauers højt-pitchede og karakteristiske stemme er det en lyd, man ikke kan lade være at spidse ører til.

School of X har lige udgivet sin debut-EP og er i fuld fart frem mod stjernerne.

Den 5. oktober kan du desuden se Littauer og band sammen med de tre andre fremadstormende, danske kunstnere: Vera, Vasco og Goss. Jeg glæder mig til at følge School of X’s videre musikalske færd.”

– Ditte Nebeling Jensen, Praktikant

Che Lingo

“Som vi også skrev i vores reportage fra første dag på Reeperbahn, var Londonbaserede Che Lingo uden tvivl én vores festivalhøjdepunkter. For det første fordi ingen af os havde hørt om ham før. For det andet fordi det var den type koncertoplevelse, der virkelig stadig sidder under huden. Che Lingo gav et fantastisk hiphopshow. Han gjorde sig både i det hårde, det tunge og det lette og til tider speedede. Gennem koncerten fik han solid opbakning fra både sin producer og sin hype-mand, der på én gang emmede af professionalisme og erfaring og samtidigt virkelig formåede at få sat liv i Molotow’s baggårdsscene. Det var undergrundshiphop af bedste skuffe, og Che Lingo er et navn, jeg allerede ser frem til at live-opleve igen i fremtiden.”

– Sofie Ree, Praktikant

The Drums

‘Hvor har det her band været hele mit liv, og hvorfor havde jeg ikke billetter til deres seneste koncert i København?!’ – det var nogle af de mange tanker, der strømmede gennem mit indierock-elskende hoved, da jeg gik fra koncerten med The Drums. Bevares, jeg kendte dem da godt på navn, men jeg troede egentligt, at det var dem, der havde lavet “Pumped up Kicks” – det var Foster the People, blev jeg mindet om, og så var det kun “Let’s Go Surfing”, jeg kendte på forhånd. Men hvad betyder det nu? Nu kender jeg det hele, for jeg har stort set ikke lyttet til andet, siden jeg kom hjem. Energien fra scenen var smittende, og frontmand Jonathan (Jonny) Pierce’s tilstedeværelse og karakter var sindssygt dragende. Alt ved koncerten skreg “New York City!” “(som ikke overraskende er den by, gruppen kommer fra), og den by har bare en særlig plads i mit hjerte. Det var ret imponerende at se, hvordan man gennem musikken kan pakke stemningen fra en by ned i sin kuffert, rejse over Atlanten, pakke den op sammen med sin guitar, og få den til at strømme ud i en svedig koncertsal. Der var nogle fejl i løbet af koncerten (blandt andet et nummer, der måtte tages om, fordi trommeslageren simpelthen ikke kunne finde rytmen), men det gjorde absolut ingenting, for det var en yderst nærværende og ærlig koncert. Tjek lige det her geniale nummer ud, som fulgte efter en tale fra Pierce om, hvordan han har lært at åbne op omkring sin homoseksualitet efter en opvækst i et familiemiljø, hvor han måtte holde det skjult.”

Nikoline Skaarup, Chefredaktør

Sløtface

“Det er et ungt norsk band, der gemmer sig bag det kontroversielle navn, Sløtface, tidligere Slutface.  Bandet har base i Stavanger og spiller kraftfuldt og energisk powerpunk/rock/pop-musik. Live på Reeperbahn fik deres distortede og støjende guitarrifs rigtig plads, og forsangeren Haley Sheas insisterende stemme passede perfekt til live-konstellationen.

Bandet udgav deres debutalbum den 15. september i år, som vores anmelder beskrev som ”troværdig stilren og, næsten endnu bedre, forfriskende stilforvirret.”

På den tyske musikfestival beviste de altså, at de ikke blot kan levere på deres indspilninger, men i særdeleshed også live. Det var en sand fest at være til koncert med Sløtface. Mere af det, tak!”

– Ditte Nebeling Jensen, Praktikant

Shijo X

Shijo X kendte ingen af os i forvejen, og det skete ved et tilfælde, at vi hørte koncerten. Endnu en dag kom vi gående på Reeperbahn, i denne time uden noget særligt formål. Pludseligt blev vi opmærksomme på én af de nærliggende scener, hvorfra der bragede en utrolig blanding af soul, punkrock, grunge og jazz, og selvfølgelig løb vi febrilsk i den retning. Det italienske band, der synger på engelsk, nåede i løbet af koncerten at give mig mavepine ved tanken om, at jeg ikke kendte dem i forvejen. Den støjende, skrattende, instrumentalrockede baggrund fik helt fantastisk modspil af forsangerens bløde og sensuelle stemme, og Shijo X er klart meget højt på vores liste over festivalens fedeste koncertoplevelser.”

– Sofie Ree, Praktikant

Astronautalis

“Vi har officielt et crush på Astronautalis. Hans energi og nærvær er så gennemtrængende, at man ikke kan lade være med at blive draget ind i hans univers, i hans tekster og musik og ind til ham.

På Reeperbahn spillede han på den lille N-Joy Reeperbus-scene for få fremmødte. Men selv dér fik han sin musik og tilstedeværelse til at fylde hele scenen og rummet op.

Florida-rapperen har efterhånden levet af sin musik i mange år, og det går rigtig godt: Han bliver ved med at forny sit repertoire og sin genre ved de mange forskellige elementer sat til sin hip-hop og rap-musik som funk, rock og RnB. Rapperen har flere gange været i Danmark for at give koncert, og sidste gang var det den 14. september på Ideal Bar i København. Der var jeg også oppe at køre. Jeg taler vist på vegne af alle, når jeg siger, at vi ikke kan vente til, han kommer tilbage igen.”

– Ditte Nebeling Jensen, Praktikant

Grand Analog

“Som du også kan læse dig til i min anmeldelse, har vi stadig seriøse problemer med at få hænderne ned over Grand Analogs præstation på årets Reeperbahn. Det hele var så overlegent. Musikken er en ypperlig blanding af hiphop, reggae og heavyrock, og forsanger Odario Williams har en eminent evne til at få sit publikum med sig, hvilket kom til udtryk både i hans uimodståelige vokal og den stemning han fik skabt både på scenen og blandt publikum. Efter en sådan koncert kan man næsten ikke andet end at skynde sig hjem og opstøve alt de nogensinde, har kreeret. Spoiler alert! Det er fedt.”

Sofie Ree, Praktikant

Marlon Williams

“Den New Zealandske kunstner Marlon Williams overraskede mig fuldstændig på dette års Reeperbahn Festival. Ud af ingenting og med en fantastisk umiddelbarhed, spillede og sang han sig ind i publikums hjerter fra første akkord. Kun tre numre nåede han at spille, men det var mere end nok til at vinde mig over.

Singer/songwriteren synger om både ensomhed og kærlighed, og med sin lyse, androgyne og rørende stemme afsluttede han koncerten med sangen ”When I Was a Young Girl”. Det blev en utrolig flot outro med jazzede akkorder og modige temposkift. Hans tekster, sange og næsten opera-lignende stemme er blevet hos mig lige siden.”

Ditte Nebeling Jensen, Praktikant

HMLTD

“Vi har efterhånden skrevet det mange gange, men endnu en gang må det understreges, at engelske HMLTD virkelig er noget for sig selv. Musikken er helt åndssvagt berusende. Et fantastisk sammensurium af rock fra alle hylder; glam, speed, garage, som kombineres med både dub, reggae, techno og disco. Det ville være en solid underdrivelse at kalde bandets optræden for karismatisk, for drengene fyrer både i det private og det professionelle op for knaldfarvet læbestift, farvet hår, til tider en forsanger i bar overkrop, og ofte tøj, der må betegnes som mere end en smule spøjst. Koncerten på Reeperbahn var skræmmende. Intet mindre end episk.”

– Sofie Ree, Praktikant

Songhoy Blues

“Okay, dette var ikke en egentlig koncert. Egentlig var det blot et enkelt nummer. Men hold nu op, hvor havde indtrykket hamret sig fast, da Aliou Toure, Oumar Toure, Garba Toure og Nathanael Dembele (bedre kendt som Songhoy Blues) forlod scenen. Bandet spiller desert blues, og sjældent har jeg hørt en så funket og helt igennem velsmurt rytmesektion, som da drengene opførte “Soubour” til Reeperbahns Anchor Awards. Guitaren leder dine tanker hen på navne som Led Zeppelin og Jimi Hendrix, og der er en overflod af lækre lag i alt, de foretager sig, både på dette nummer og i stort set alt andet, de har foretaget sig, siden debutalbummet Music in Exileudkom i 2015. Vi kommer uden tvivl til at høre mere fra Songhoy Blues.”

Sofie Ree, Praktikant

Tjek den officielle Reeperbahn Festival aftermovie ud her og glæd dig til næste år…

Redaktionen
redaktion@bandsoftomorrow.com