fbpx

VEGA-aktuelle Pale Waves er ude med musikvideo til den seneste single “The Tide”

Foto: PR

Den VEGA-aktuelle Manchester-gruppe, Pale Waves, er i dag ude med den nye musikvideo til det seneste singleudspil “The Tide”.
I torsdags dækkede vi den seneste singleudgivelse, ”The Tide”, fra Pale Waves’ kommende debut-EP All The Things I Never Said. I dag offentliggjorde den drømmende indiepop-gruppe så musikvideoen til singlen. Den er sprængfyldt med lækker belysning og seje effekter, og så trækker den på en varm iboende feel-good fornemmelse.
”This is an old song of ours that we brought back from the dead”. Sådan indleder forsanger, Heather Baron-Gracie videoen til den nyeste single, der er beskåret i et 4:3 format. Videoens ratio tillader ens associationer at forplante sig i en verden af hjemmevideoproduktion. Det er da også denne minimalistiske tilgang, der er særligt kendetegnende ved instruktør Andy DeLuca. DeLuca Har blandt andet instrueret videoen til ”I Was A Fool” fra bandet Sunflower Bean og Wolf Alices ”Heavenward”, hvor de samme tendenser melder sig.
Videoens lydside indledes med reallyden fra den karismatiske frontkvinde Heather Baron-Gracies udmelding, som kvitteres med en tydelig begejstring fra publikummet. Langsomt forsvinder reallyden og den synkroniserede lyd fra ”The Tide”, overtager. Der krydsklippes videoen igennem mellem sceneoptrædener, skildringer fra landevejen og livet bag sceneforhænget. Det er i kombination mellem fast-forward og realtempo op til sangens vers, der vidner om en gennemgribende samhørighed mellem sangens form og videoens struktur. Den ene effektmæssige afstikker findes under sangens første omkvæd, hvor seeren bliver slynget rundt på scenen imellem bandets medlemmer i en velovervejet 360 graders panorering. Det er ved sangenes elektroniske c-stykke, at slowmotion effekten kommer til sin ret. Gradvist benyttes effekten til at bygge op til trommeslager Ciara Dorans rundgang, der leder op til sangens sidste omkvæd. Afslutningsvis ser vi en tætbefolket scene, hvor det ikke er andet end smil og glade dage, der hersker.
Videoen inviterer seeren med på en minimalistisk oplevelsestur ind i Pale Waves’ dagligdag. En mærkelig hjemmelig fornemmelse sænker sig over en, hvilket nok skyldes den valgte ratio i kombination med dækbilleder, der skelner et venskabeligt forhold mellem gruppens medlemmer såvel som den tydelige relation til publikum.
Du kan se videoen til “The Tide” nedenfor:

Tags:
Mathias Jepsen
mathiasjepsen@bandsoftomorrow.com