fbpx

Følg King Krule slentre omkring i en animeret og dyster by i den nye musikvideo til sangen “Biscuit Town”

Foto: Alex Waespi

Den britiske musiker King Krule har udgivet en dyster og halvvejs animeret musikvideo til den melankolske sang “Biscuit Town” fra sit seneste album The OOZ.
Musikvideoen, som er instrueret af CC Wade, starter ud med at følge King Krule i en lejlighed, hvor han udgyder poetisk men lettere depressiv lyrik, imens han drikker alkohol. Byen og gaderne udenfor lejligheden fremstår animeret, hvor man skiftevis flydende stryger igennem de store og triste husblokke og følger Krule i forskellige situationer. Krule, med det borgerlige navn Archy Marshall, stroller rundt forskellige steder i den deprimerende by, imens han optager sine vidtomspændende tanker på en gammel båndoptager. Til sidst ender den unge sanger alene på gulvet hjemme i den lejlighed, hvor det hele startede. Om videoen udtalte den unge brite til WeTransfer:
– I think it’s interesting because there is a level where you’ve got to match the song. There’s quite a hi- sound in it, in the actual track. There’s a really hi-synth line that goes throughout it, that string, and I think that matches with the camera quality.
Nummeret “Biscuit Town” er det første track på King Krules seneste album The OOZ. Albummet har høstet stor anerkendelse siden udgivelsen i 2017, og er derfor nomineret til den prestigefyldte Mercury Prize blandt albums fra 11 andre store britiske artister som Lily Allen og Florence + the Machine. Awardshowet løber af stablen den 20 september i Eventim Apollo i London og giver Britiske samt internationale musikelskere mulighed for at følge med i, hvad der er toppen af poppen inden for den britiske musikverden.
Om King Krule’s nyeste album løber med Mercury-prisen vil kun tiden vise. I mellemtiden kan du herunder nyde den nye musikvideo til den melankolske sang “Biscuit Town”.

Tags:
Christoffer Nielsen
christoffernielsen@bandsoftomorrow.com