fbpx

Danske Benal har udgivet singlen “Lampeskærm” forud for gruppens ny-annocerede arenakoncerter

Foto: PR

Hele danmarks rapgruppe Benal annoncerede i sidste uge, at duoen i det nye år spiller to store danske koncerter i henholdsvis Aarhus og København. Nu, mens nogle af os ser frem mod de kommende koncerter, er der igen nyheder at hente fra den danske gruppe, i form af singlen “Lampeskærm”. 

Der har inden for de sidste par år været hype omkring den danske hiphop-gruppe Benal, og gruppen har herigennem manifesteret sig som en af den danske hiphop-industris helt store spillere. Den karismatiske duo, der sidste år vandt P3 Guld-prisen og de dertilhørende 100.000 kroner i præmiepenge, spillede en uforglemmelig koncert i et komplet proppet Arena-telt til dette års Roskilde-festival. I sidste uge annonceredes gruppen to kommende kæmpe arena-koncerter i henholdsvis København og Aarhus. I dag er der så glædelig nyt fra den danske gruppe, der er på banen med singlen “Lampeskærm”.
Når man hører den nye single, er man ikke i tvivl om, at det er Benal der ryger ud af højtalerne. Sangen bygger gennemført videre på gruppens særegne og specifikke lyd, hvor en grundlæggende bas, finurlige melodier og forsanger Benjamin Hav’s genkendelige vokal, kreerer en festlig sang, der uden tvivl vil stryge direkte ind på de danske Benal-fans’ spillelister. Om sangen udtaler gruppens forsanger Benjamin, lettere komisk og højst sandsynligt med et smil på læben, at singlen er dedikeret til Lise Palm, kone til den kontroversielle danske filmproducer Peter Aalbæk, fordi hun “er en kvinde der har set det meste, og alligevel formår at møde sine omgivelser med et ung-pige smil og en fræk bemærkning”. 
Sangen, der er skrevet af Benjamin, er blevet udgivet forud for duoens kommende tour Det Næste Niveau Tour, som afholdes til april 2019, via koncerter på henholdsvis Scandinavian Congress Center i Aarhus og K.B.Hallen på Frederiksberg i København.
Hvis du glæder dig til at se eller gense den slagkraftige duo in-concert, eller bare godt kan lide et gedigent hiphop-track, så giv det nye nummer et lyt herunder.

Tags:
Christoffer Nielsen
christoffernielsen@bandsoftomorrow.com