fbpx

Nordiske Hits // Uge 45

Foto: Blå Nætter // PR

Igen har den sidste uge budt på en masse lækkerier fra de nordiske græsgange. I denne uge har vi opdateret listen med hele 15 sange, som vi syntes er et lyt værd. Der er alt fra dybdegående, dansk lyrik og solid pop til urbane soul-toner.

Blå Nætter – “Bøjet i Neon”

Efter længere tids stilhed er der endelig nye toner fra den københavnske kvintet Blå Nætter, i form af singleudspillet “Bøjet i Neon”. Gruppen slap i 2015 debut-EP’en Hvorom Alting Er, der senest er efterfuldt af den enkeltstående 2017-single “Plads til Tårer”. I mandags langede de københavnske gutter “Bøjet i Neon” over disken, der som titelsingle teaser femkløverens kommende debutalbum med samme navn. Det velklingende nummer byder på et pulserende beat, boblende synth, melodiske guitarsekvenser og en knivskarp dansk lyrik. Hvor den tidlige Blå Nætter-lyd har været folk-præget, markere den nye single et mindre retsningsskifte for gruppen, der nu bevæger sig ind i et mere tempofyldt og energisk indie-felt.

Aksglæde – “Bare i Nogle Timer”

“Bare I Nogle Timer” er det nyeste skud på stammen fra den københavnske pop-snedker Aksglæde. Nummeret udkommer i kølvandet på 2018-singlerne “Kender Du Det?” og “PromilleRomantikken”, som den tredje single i rækken forud for artistens kommende EP. Det bølgende og tilbagelænede beat danner rammen om et solidt pop-track, hvor Jakob Aksglædes sprøde vokal fortæller om en ekskæreste han endnu ikke er helt ovre. Den unge artist leverer altså endnu engang følsomme og dybsindige tanker forklædt i sprøde pop-toner.

Carolina – “Sweet N Sour”

Vi har i denne uge peppet vores nordiske playliste op med et touch af urban soul! Den københavnsbaserede artist Carolina debuterede i weekenden med november-EP’en CROWN, hvorfra vi har fisket den lækre soul-single “Sweet N Sour” frem. Særligt iørefaldende er Carolinas luftige, fraserende og forførende vokal, der flyder let henover det instrumental-stærke track – godt hjulpet på vej af den blæsertunge, lungebårne afdeling. På trods af sine blot 21 år, markerer den københavnske sangerinde sig som en stærk kvindeskikkelse (og kvindeforkæmper) i musikbranchen.

Ellers tilføjet:

ATUSJI – “Rain”
Emilie Ohrt/ O – “Frugttræer”
Benal – “Når Du Kigger På Mig” (feat Clara Sofie)
Kingdom Blue – “Moving”
Theo X – “You Don’t Wanna Dance”
MARY JEAN – “The In-Between”
JÆRV – “Var der Nogen”
ANYA – “Lift Me Up”
Hôy La – “Purple”
Molina – “Mike”
Alex Vargas – “Now That I Think About It”
Lemaitre – “Little Things”
 

Sofie Axelsen
sofieaxelsen@bandsoftomorrow.com