fbpx

SURPRISE UDGIVELSE: LIVLØS smider singlen “Rot & Ruin” forud for Danmarksturné

Foto: Bransholm Photography

Det prominente danske metal-band LIVLØS overrasker ved at smide den nye single “Rot & Ruin” uden varsel.

Hvis du har gjort dig i det danske metal-miljø de sidste par år, er du formegentligt stødt på navnet LIVLØS en gang eller to. Det lovende band har siden debutalbummet INTO BEYOND (2018) vundet annerkendelse for deres eksplosive lyd og ikke mindst energiske koncerter på blandt andet Copenhell og sidste års SPOT Festival.

Nu stormer bandet videre fremad til et nyt kapitel i form af den nye vokalist Niklas Lykke og den kommende Danmarksturné, der starter i København på Hotel Cecil nu på torsdag. I forbindelse med turnéen har bandet nu overrasket ved at udgive surprise-singlen “Rot & Ruin” og den tilhørende musikvideo på YouTube.

Nummeret er den første udgivelse med de nye vokaler og er et råt og ubehersket soundtrack til den indvendige dissonans, der kan følge med skyld. Sangen personificerer skylden selv og gennemgår tre stadier af skyld; benægtelse, selvindsigt og accept. Den udkommer på streamingtjenester den 22. februar, men ind til da kan du høre sangen og se den intense video her:

Turnédatoer

28.02 – København – Hotel Cecil
01.03 – Helsingør – Kulturværftet
02.03 – Aalborg – Studenterhuset
08.03 – Aarhus – Radar
09.03 – Svendborg – Spillestedet Harders
15.03 – Odense – Kansas City
16.03 – Esbjerg – Konfus
22.03 – Sønderborg – Sønderborghus
23.03 – Vejle – Bygningen
29.03 – Kolding – Godset
30.03 – Silkeborg – Kedelhuset

Tags:
Charlie Jagd
charliejagd@bandsoftomorrow.com