Ugens Upcoming: Paria

Foto: Fabian Framdal Fjeldvik

Sangerinden er med sin blanding af R&B og 00’er-poppens melodier godt på vej til at definere sig inden for den norske musikscene.

Fra barns ben har musik haft en stor indflydelse for den norsk-iranske artist Paria. På hendes EP Popsicle præsenteres vi for en længselsfuld vokal, fede beats og yndige harmonier. Desuden har Paria selv skrevet, mikset og produceret alle sangene derpå. EP’en er solid nordisk pop krydret med samples, der blandt andet er inspireret af musikvideoer på MTV og hendes forældre som selv spiller tyrkisk og persisk musik. Og så er hendes største agenda, at man skal føle noget, og ikke være bange for det. Vi har fået lov til at stille hende nogle spørgsmål, som du kan læse svarerne på her.

Hvem er Paria?

Paria er en musikskaber, professionel brusebads-sanger og én der kan lide at have det sjovt.

Hvordan ville du beskrive din lyd?

Jeg elsker at lege med harmonier, så stort set alle mine sange har et tykt lag af vokaler og harmonier, som jeg nok vil mene, er det mest karakteristiske ved min lyd. Jeg voksede op med kommerciel pop og R&B fra de tidlige 00’ere, så jeg kan godt lide et catchy omkvæd. Til tider kan det måske blive lidt cheesy, men jeg prøver ikke at være alt for overdrevet, haha. I produktionen vil jeg sige, at de beats jeg laver, skaber sjælefulde pop-vibes. Jeg startede med sangskrivning, før jeg gik i gang med at producere, så jeg fokuserer altid på melodier og hooks. Nogle gange sampler jeg min egen stemme eller nynnen, og bruger det som et instrument, så tilføjer jeg nogle akkorder og nogle dope trommer, og voilà! Så har vi grundlaget for en sang.

Hvordan begyndte du at lave musik?

Som barn tog mine forældre mig med til prøver på gigs de skulle spille, og jeg kunne virkelig godt lide at tage med og høre dem spille. Jeg ville også selv spille musik, så jeg begyndte til violin, men det gik ikke så godt, så jeg startede til klaver og guitar istedet. Jeg var ret utålmodig, og ville bare spille mine yndlingssange, inden jeg overhovedet havde lært at læse noder. Jeg begyndte at prøve at forstå, hvordan forskellige akkorder og melodier lød og ved gehør fandt jeg ud af, hvordan de lå på klaveret. Det lød naturligvis ikke helt identisk med den originale lyd, men det var heller ikke helt skidt, og jeg prøvede at forbedre lyden ved at spille eller nynne nye melodier over akkorderne og tonerne. Det hyggede jeg mig meget med, og det var starten til den måde, jeg endte med at skabe mine egne sange.

Kan du fortælle lidt mere om den proces der opstår, når du laver musik?

Det er forskelligt hver gang. Nogle gange kommer jeg på sange, når jeg bare keder mig og leger med mine samples og plug-ins og tilfældigt kommer på en melodi, som jeg synes fortjener at blive fuldendt. Hvis der kommer noget godt ud af det, så bliver det til en sang. Nogle gange skriver jeg sange, når jeg har noget på hjerte. Jeg kan godt have svært ved at udtrykke mine følelser i ord, så jeg lader musikken og melodierne tale for mig istedet. Når det ikke bliver sagt højt med ord, bliver det ikke ligeså sårbart for mig og så folk kan selv vælge, hvordan de vil opleve sangene.

Hvilken kunstner har haft den største indflydelse på din lyd?

Som barn lyttede jeg, som alle andre der voksede op i 00’erne til en masse kommerciel pop på MTV. Da jeg begyndte at lave musik, startede jeg automatisk med at bruge melodier, der mindede om dem, jeg selv lyttede til.
Ne-Yo, Beyonce, One Republic og Kanye West var bare nogen af de artister, som virkelig gav mig lyst til at skabe musik, der lød som deres, fordi jeg forgudede deres melodier. Sangteksterne var jeg ret ligeglade med, i forhold til hvor meget jeg gik op i melodierne. De var bare så balancerede og sagde nærmest nok i sig selv.
Så var der også det musik mine forældre spillede, som var tyrkisk og persisk musik, hvor melodierne og akkorderne i sangene smeltede mit 8-årige hjerte. Jeg har fundet inspiration i en masse forskellige artister, hvor jeg er blevet mest fanget af de smukke melodier, som jeg lyttede til, da min afhængighed af musik begyndte.

Hvad er der på pladespilleren lige nu?

Lige nu er der en masse gamle jazz-sange, masser af FINNEAS og Billie Eilish, James Blake og Matt Corby, og så er jeg er helt besat af en artist der hedder Rosalia, som jeg synes du burde tjekke ud.

Hvad har du gang i lige nu (på musikfronten)?

Jeg prøver at tage det stille og roligt i et stykke tid, efter at min EP er blevet færdig, og jeg vil gerne resette mit sind og give plads til nye idéer og inspiration til sange. Udover det, skal jeg spille nogle shows og forhåbentlig igang med at lave noget dope-ass music meget snart.

Hvad er drømmen?

Jeg har altid sagt at min drøm er, at jeg gerne vil have folk skal føle noget, når de hører mine sange. Musik har altid været min måde til ikke at blive følelsesløs og tom indeni. For ligeså snart du ikke kan føle noget, så er der ingen grund til at være her. Jeg er meget taknemmelig for at få chancen til at leve og være sammen med min familie, kæreste og mine venner, og få lov til at lave noget jeg elsker. Jeg vil gerne minde folk om, at de skal føle mere, så ja, det er nok min drøm at få folk til at gøre det. Og så ville det virkelig være fedt at møde Beyoncé, lol.

Hvis du kunne være en anden for en enkelt dag, hvem ville det så være?

Beyoncé.

Hvilken af dine sange bør vores læsere høre som den første, og hvorfor?

Nok “Summer Blind” til dem der bor i et koldt land, ligesom jeg gør. Den sang giver dig en øjeblikkelig følelse af sommer, og minder dig om den der dejlige fornemmelse af at cykle i sommervarmen eller tage på roadtrip til en en varm, smuk by og drikke passionsfrugt-juice, haha. Til dem der skulle være så heldige at bo et varmere sted, vil jeg anbefale “Disappear”, som nok er den mest ærlige sang jeg nogensinde har skrevet.

Lyt til “Summer Blind” her og drøm dig væk til sommervarmen:

Hvis du nu skulle være så heldig at være et varmt sted, eller bare sidder og nyder februars lunefulde sol, så lyt til “Disappear” her: