fbpx

Death Machine leverer endnu en omgang solid lo-fi rock med nummeret “MASK”

Foto: Jess Bang

Den danske rockgruppe Death Machine er ude med den anden forløber for deres kommende album.

Hvis du så navnet og straks fik associationer til hård metal og screamo, så bliver du nok overrasket, når Death Machines bløde folk-rock flyder ud af højtalerne. Den Københavnsbaserede kvartet udgav i det tidlige efterår singlen “Isle of Mine”, som vi var ret begejstrede for – så meget at den faktisk landede solidt på vores liste over årets 25 bedste, danske sange.

Nu er firkløveren tilbage med nye toner på den anden-singlen “Mask”. Sangen blander mørke synths og lidt skæve guitarstykker med bandets allerede støvede lo-fi lyd. Nummeret fokuserer på ensomhed og ikke at være i stand til at åbne sig for kærligheden.

“Mask” er ligesom “Isle of Mine” en forløber for Death Machines kommende album, der forventes at udkomme omkring oktober.

Charlie Jagd
charliejagd@bandsoftomorrow.com