fbpx

Den canadiske duo Heartstreets er ude med ny charmerende musikvideo

Foto: Vinna Laudico

De albumaktuelle Heartstreets har hjemmestrikket deres nyeste video til det dansable poptrack “Good Thing (feat A.Sho)” .

Barndomsveninderne Gab Godon og Emma Beko startede, efter lange aftener med vin og freestyling i hjembyen Montreal, det fælles projekt Heartstreets. Duoens musik er tydeligt inspireret af 90’ernes hiphop og R&B tilsat det bedste fra poplandskabet á la 2019. 
Deres anmelderroste første EP You & I (2016) blev i midten af februar fulgt op med debutalbummet Why Make Sense, der viser gruppens multitalent med fløjlsbløde vokaler og atypiske sangstrukturer på numre som “1 Double” og “Piece by Piece (feat L’isle)”.

Det langt mere poppede nummer “Good Thing (fest. A-Sho)” med akustisk guitar, afrobeat og catchy melodier, er perfekt til sommeraftener med venner, og det er lige netop det, som skaber billederne til deres nye musikvideo. I bedste DIY-æstetik ser vi små klip fra fester, roadtrips og tider i studiet. Se den charmerende video her.

Tags:
Ida Hummelgaard
idahummelgaard@bandsoftomorrow.com