fbpx

FORPREMIERE: Lemon Love synger om den svære skillevej på deres nyeste single “Red Sky”

Foto: Nadia Von Rikka

Tre barndomsvenner har med projektet Lemon Love skabt et tilbagelænet indie-pop nummer med en tilhørende charmerende DIY-musikvideo med stemningbilleder fra Londons gader.

Den danske trio Lemon Love skaber deres drømmende indie-rock univers i en gammel industribygning på Refshaleøen i København, hvor tidligere singler som “Storm” og “Don’t say” er blevet til – sidstnævnte var bandets solide debutnummer der gav håb for den fremtidige danske rockscene og beviste, at Lemon Love er et navn, man skal holde øje med.

Frederik Milland (vokal/bas), August Andersen (guitar/keys) og Louis Gjerrild (trommer) har siden 2017 arbejdet på at skabe deres karakteristiske drømmerock-lyd, der bæres af atmosfæriske guitarer og poppede melodier.

I morgen kommer deres nye udspil “Red Sky”, der viser en mere sårbar og øm side af bandet. Singlen tager udgangspunkt i gruppens brud med det tidligere fjerde medlem Jonas. Temaet om den svære skillevej bliver pakket ind i omfavnende guitarriffs og en rå vokal. Nummerets minimalistiske instrumentation giver en tilbagelænet og stille vibe, der er perfekt til forårets varme, der så småt er ved at tage fat.
Til nummeret har trioen filmet en æstetisk, hjemmelavet musikvideo fra Londons gader, hvor Jonas er hovedpersonen.

Hør det hjertevarme track og se den charmerende video lige her.

Tags:
Ida Hummelgaard
idahummelgaard@bandsoftomorrow.com