fbpx

Toronto-baserede Favours synger om at leve livet farligt på den nye single “Afterwards”

Foto: PR

Den canadiske gruppe har en lyd, som låner lidt af hvert fra de forskellige genrer og tidsaldre – og det fungerer.

Favours er en gruppe, hvis lyd bevæger sig mellem moderne electronica og 80’er britrock/punk, æstetiske finesser og mytiske fortællinger. Noget af en mundfuld, men den er god nok. Se selv musikvideoen til deres single “Stowaway” fra 2018:

Deres nyeste single “Afterwards” bruger både lækker og jazzet guitar sammen med synths, hvor gruppen igen demonstrerer, at de har en lyd, der balancerer det gamle med det nye. Gruppens mandlige forsanger Alexander Zen fortæller, at singlen blev skrevet, efter at han bragede igennem et vindue og fik et sår i ansigtet, som ville have gjort selv Al Capone misundelig. Singlen er en romantiseret fortælling om at leve livet på kanten og tage nogle dårlige beslutninger engang imellem. Om det så er en god eller dårlig ting at romantisere kan nok diskuteres – men godt lyder det ihvertfald. Hør singlen her:

F

Tags:
Johanne Nedergaard
johannenedergaard@bandsoftomorrow.com