fbpx

VIDEOPREMIERE: Nicolai Koch fra Choir of Young Believers er ude med sit debutalbum under navnet Intimax Francis

Foto: PR

Et brud, dinosaurer, Elvis og melankolsk synth-pop. Fællesnævneren er det nye solo projekt Intimax Francis.

Nicolai Koch er en mand med en masse på hjerte. Pianisten hos Choir of Young Believers bearbejdede et brud gennem eksperimenterende synth-pop, som nu er blevet udgivet som et album med titlen Of the Dhopelessly Romanticc under kunstnernavnet Intimax Francis.

Albummet har mixtape-karakter med sine fire tracks, der hver især indeholder flere sangperler. For at understrege dette har Koch også udgivet singlen “No Kure 4 thy Fever”, der er et uddrag af pladens andet nummer. Det er et break-up-nummer fyldt med selvmedlidenhed og spørgsmål som ‘What have I done to deserve this?’ over et melankolsk beat, hvor man virkelig kan føle den sorg og forvirring, bruddet har efterladt sig.

Med singlen har han også udgivet en musikvideo, der vidst bedst kan beskrives som et levende mood-board med klip af alt fra Terminator og Elvis til teknologi-tests og dinosaurer. Om projektet siger han selv:

Det startede for snart hundrede trapper siden, da Max ændrede sit navn til Intimax Francis og løb tilfældet af i en opbrudsplade, men i det blufærdige fyrværkeri der var hans på det tidspunkt, trak pladen bort og slettede sine højtider.

Hør uddraget “No Kure 4 thy Fever”, og se musikvideoen her:

Charlie Jagd
charliejagd@bandsoftomorrow.com