fbpx

Flexlikekev – Roskilde Festival 2019

Foto: Simon Zahrtmann
Scene: Countdown
Tidspunkt: Tirsdag den 2. juli kl. 15.30

Flexlikekev leverede en gedigen fest til de moshpit-hungrende festivalgængere, men det var desværre på bekostning af musikken.

[rwp_box id=”0″]

Både flexlikekev og publikum var kommet for at holde fest og lave moshpits tirsdag eftermiddag, og helst begge dele på en gang. Det var præcis det, de fik, og jeg tror, at koncerten tager rekorden for flest moshpits på en enkelt koncert.

Koncerten startede med et lille warm-up afholdt af Flexlikekevs DJ, iført elefanthue og placeret bag en kæmpe DJ-pult, som de første 5-7 minutter spillede publikum varme. Efter 3 sange kom Flexlikekev løbende ind og lagde med det samme op til koncertens første moshpit, hvor publikum prompte adlød. 

Den engelske rapper er egentlig født i Danmark, men er først for nyligt flyttet tilbage. Med sig har han taget en London-rap og bestående af tunge trap-beats og grime-inspirerede bars. 
Indtil videre har han udgivet fire singler, og det var da også disse der fik størst respons fra publikum. Især “GUAP” høstede tilråb og bifald, men ellers virkede det faktisk til, at publikum koncentrerede sig mindre om musikken i koncerten, og mere om alle omstændighederne rundt om. 

Og det kan man ikke fortænke dem i, for Flexlikekev tog både selfies, bundede øl, løb ned blandt publikum og opfordrede til fællessang ved sine “Lålålålålå”-skrål. Derudover blev scenen fyldt mere og mere op af flere gæsteoptrædener, blandt andet af MADMANMAX, som også er featuring på numrene “GUAP” og “STARS”. Derudover kom endnu en elefanthue-klædt mand ind og spillede storladen guitarsolo, mens Flexlikekev benyttede chancen til at crowdsurfe hen over det jublende publikum. Alt imens samlede et større og større hold sig bag DJ-pulten, og filmede koncerten nærmest fra ende til anden. Samlet fik koncerten et kaotisk udtryk, kun holdt sammen ved publikums energiske sammenstød.  

De af publikum der var mødt op for at få moshpits blev ikke skuffede, tværtimod. Koncerten mindede mere om en privatfest end en koncert, og der blev dannet en tydelig skillelinje mellem dem, der deltog i moshpits, og dem, der ikke gjorde. 

Flexlikekev leverede helt sikkert et mindeværdigt show, men det er desværre ikke musikken der bliver husket – kun festen. 


Ditte Nebeling
dittenebeling@bandsoftomorrow.com