06 jul SOPHIE – Roskilde Festival 2019

Foto: PR
Scene: Apollo
Tidspunkt: Fredag den 5. juli kl. 00.00 (natten til lørdag)

SOPHIE var for avantgarde til Roskilde.

[rwp_box id=”0″]

Der var en del, som var mødt op på pladsen foran Apollo for at opleve den eksperimenterende, elektro-producer, SOPHIE, som er kendt for i sin kunst at udfordre rammerne for køn og seksualitet. 

Første gang, man hørte om SOPHIE, var tilbage i 2013, hvor hun udsendte den hårdtslående elektropop-single “BIPP”, som med det samme skabte røre på den elektroniske, eksperimenterende popscene. Siden er der kommet en række andre singler og et dansabelt og råt debutalbum til, som er blevet rost til skyerne. Det var forventningen om at høre disse sange spillet på Apollos imponerede lyd- og lysanlæg, som lå forud for koncerten, og som fik folk til at råbe i kor: “SOPHIE, SOPHIE!” 

Desværre fik publikum næsten ingen af de forventninger indfriet. SOPHIE spillede stort set udelukkende ultra-eksperimentelle, instrumentale lydbidder, og selv da hun så spillede sange som “Is it Cold in the Water”, “Faceshopping” og “Whole New World/Pretend World”, var det kun i små øjeblikke, at vokalen fik lov at bryde igennem det avantgardistiske lydmonster, som SOPHIE havde sluppet løs. Og jo – det er da imponerende at være vidne til, hvad Apollo-scenen kan rumme af lyd og lys, men SOPHIES lyd var simpelthen for massiv og for avantgarde til Roskilde-publikummet. Det var virkelig ærgerligt, for SOPHIEs koncert havde potentialet til at blive en af de helt store dansefester på Apollo. I stedet stod hun tilbage som mere indelukket end inkluderende i sit elektrounivers.

SOPHIES opbygninger varede i flere tilfælde adskillige minutter, hvor hun skjult bag sin hættetrøje stod helt stille bag dj-pulten og fik sit tunge lydunivers til at sprede sig. Med lange lydflader som det dominerende savnede man konstant et fast beat til at sætte festen i gang, men SOPHIE gav ikke ved dørene. Da hun sluttede koncerten med et energisk beat, der droppede til et reelt omkvæd med højpitchet vokal, fik hun endelig folk til at hoppe med og smide hænderne i vejret, men det var for sent. Halvdelen af publikum havde udvandret, og luften var gået af ballonen.