fbpx

Cherryhead viser igen sin melankolske side på andet udspil i solokarrieren

Foto:  Balder Skånström-Bo

Den tidligere Slowes-sanger Jack Kilburn har startet et melankolsk, pop-projekt på egen hånd. Nu er andet udspil ude, og det er lige så stemingsmættet som debuten.

Den dansk/engelske sangskriver og komponist Jack Kilburn, var førhen forsanger i Slowes, men nu er han gået solo under navnet Cherryhead. Med dette projekt skaber han dream-pop med analoge synthesizers og et mix af elektroniske og organiske trommer, hvilket udgør et univers der virker moderne, men med 80’er hints.

Hans debutsingle “Seasons” var populær herhjemme, hvor den kom i rotation på P6 Beat, såvel som i England og Mexico. Nu har “Seasons” så fået en efterfølger i form af singlen “Chance”. Cherryhead beskriver selv andensinglen således:

– Det er en sang om uanede muligheder, og om hvordan vi vurderer vores chancer. Den dvæler ved idéen om, at man nogle gange må gribe noget for at opnå noget. Det er en håbefuld pop-perle med en underliggende og skjult melankolsk følelse, som er vigtig at have med, fordi vi somme tider fejler.

Cherryhead har altså et lidt mørkt sind der ligger og lurer under hans musik, men samtidig formår han at gøre sin lyd opløftende. Giv “Chance” et lyt her:

Tags:
Therese Mayland Bagger
Theresemayland@bandsoftomorrow.com