fbpx

Søn udsender Roskilde Festival livevideo og annoncerer kommende Danmarksturne

Foto: Filip Vest

Det upcoming danske band Søn er specielt blevet rost for deres fantasifulde lyrik og kontrastfulde arrangementer på deres debutalbum Det Skandinaviske Design. Nu tager gruppen deres skæve univers med rundt til hele Danmark.

Henover sommeren har indiepop-bandet Søn optrådt på blandt andet Roskilde, Alive og SPOT Festival. Deres optræden på især Roskilde Festival høstede ros, og gruppen har nu udsendt en livevideo af deres optræden på festivalen med nummeret “Malmö”. Livevideoen er en smagsprøve på Søns kommende Danmarksturné, hvilket blandt andet bringer dem forbi Atlas og VEGA henholdsvis den 17. oktober og 1. november.

Til oktober tager vi det hvide og eksplosive med rundt i hele Danmark. Mens mørket udenfor langsomt tager til, samler vi os indenfor i varmen på landets spillesteder. Omgivet af kulden åbner vi op for de hvide skabslåger i Det Skandinaviske Design. Hvad der vælter ud, eller ikke vælter ud, vil vise sig, MEN vi skal danse på de rustfrie komfurer, ridse lidt i overfladerne og måske bryde sammen på de store, lyse trægulve. Ladies and Gentlemen, this is going to be: The full Scandinavian Design Experience.

Du kan se frontmand Kristoffer Jessen vride sig til Søns Roskilde-optræden herunder:

Johanne Adelaide Nickelsen
Johannenickelsen@bandsoftomorrow.com