fbpx

Norske Posterboys slipper første single fra deres kommende plade

Foto: PR

Singlen “Waiting For You” er rå powerpop i højeste klasse, og lægger op til et fremragende album fra det Oslo-baserede band.

Posterboys har netop udgivet første single fra deres kommende album Foods. På “Waiting For You” kanaliserer bandets medlemmer Anders, Trygve, Stian og Emil, den musik de er vokset op med, specielt 90’ernes slacker- og college-rock. Men i denne inspiration har Posterboys formået at finde deres eget unikke udtryk. Resultatet er en rå powerpop sang med et fængende omkvæd, og et band der oser af spilleglæde.

Spilleglæde har også altid været fællesnævneren for bandet, og på det kommende album har de forsøgt at indfange dette. Det er derfor ikke den perfekte optagelse bandet er gået efter, men derimod den optagelse som bedst fangede bandets energi.

Dette høres tydeligt på “Waiting For You”, som blander et råt udtryk med noget melodisk og poppet. Posterboys vilde energi er ikke til at tage fejl af, og vi er spændte på, hvad det kommende album har at byde på.

Lyt til “Waiting For You” herunder:

Tags:
Anders Pedholt Toftgaard-Hansen
Anderstoftgaard@bandsoftomorrow.com