fbpx

Mandalai Lamas udgiver sidste retro psychrock-udspil inden debutalbum

Foto: Iselin Aurora Irgens Eriksen

Norske Mandalai Lamas skruer tiden tilbage med deres 60’er-psykedeliske sound, der er mere rå end nogensinde før.

Med det up-tempo hook, tamburiner, rør-amplifiers og de seismiske trommer, bringer den Oslo-baserede psych-rockgruppe Mandalai Lamas os tilbage til 60’ernes syrede indspilninger. De lokker én ind i et musisk univers der drager inspiration fra melodiøse tider, hvor syre var brændstoffet og attituden DIY-agtig.

Mandalai Lamas blev stiftet af sanger og guitarist Håvard Dahle sidste år, og tracket med titlen “Don’t Know What To Do with My Life”, er sidste single inden debutalbummet kommer den 1. november.

Med lyskæder, langt hår og retro nuancer spiller de sig gennem nummeret på den tilhørende musikvideo, der viser seks mand høj i et lille øvelokale gennem et vintage-filter, som passer til deres musik og den tid, den er inspireret af.

Therese Mayland Bagger
Theresemayland@bandsoftomorrow.com