fbpx

Se FRAADS vride og vende sig til intimkoncert på Heartland Festival

Foto: Dennis Morton

FRAADS er en af de mest nyskabende og spirende hiphopgrupper på den danske musikscene lige nu. Der er netop sluppet en video af duoens optræden på Heartland Festival i år – se den herunder.

FRAADS‘ særegne og rå musikalske univers har i et stykke tid nu haft fodfæste på den danske musikscene. Duoens alternative hiphopnumre er på streamingtjenesterne en oplevelse i sig selv, men at se gruppen live er en intim og absurd affære, som helt klart også er værd at opsøge. OPHAV Film har netop sluppet en film af FRAADS’ optræden med “Kindkys” på Heartland Festival i år, som giver et godt indblik i duoens scenepersonlighed. Koncerten kvitterede vi da også med 4 ud af 5 stjerner – læs hele anmeldelsen her.

I videoen vrider og vender Papa Erotic, med det borgelige navn Frederik Espersen, sig på scenen til tonerne af “Kindkys” med David Engelbrecht i baggrunden. Man kan for alvor fornemme det sære musikalske univers på scenen, og Papa Erotics bevægelser komplimenterer de usødede og ærlige tekster, som karakteriserer gruppen.

Josefine Winding, som er booker på Prxjects, siger:

– FRAADS’ koncert var en af de oplevelser, jeg ville ønske, at alle vores festivalgæster havde nået at få. Men den unikke ramme, som intimscenen Prxjects Stage skabte, var en stor del af grunden til, at det blev sådan. Det klædte gruppen at være helt oppe i ansigtet på den intime skare som publikum udgjorde, da musikkens tyngde og rapper Papa Erotics’ persona er af en sådan kaliber, at man gerne vil have dem helt tæt på.

Se livevideoen herunder:

Tags:
Johanne Adelaide Nickelsen
Johannenickelsen@bandsoftomorrow.com