fbpx

by:Larm tilføjer ni nye internationale navne til programmet

Foto: Joshua Cohen

Den nye annoncering består af spændende acts fra England, USA, Canada og Rusland, og spænder lige så bredt genremæssigt.

Der er stadig et stykke tid til, at by:Larm 2020 løber af stablen, men den norske showcasefestival har netop føjet ni nye navne til plakaten. Man kan blandt andet opleve det engelske indie-rock band Porridge Radio, der omfavner mange forskellige tendenser fra den britiske indiescene, og som desuden er kendt for deres intense liveshows.

En anden interessant annoncering er den London baserede Fabiana Palladino, der med sine kun to singler har vist sig at være et spændende nyt navn. Med en udforskende tilgang til popmusik, og en forkærlighed for 80’ernes synth pop, er der lagt op til en festlig koncert, når Fabiana Palladino går på scenen til by:Larm 2020.

Den amerikanske artist Beta Librae er også på programmet næste år. Med sin eksperimenterende techno har Bailey Hoffman, som står bag projektet, blandt andet varmet op for Jon Hopkins og afholdt sine såkaldte Technofeminism events i Brooklyn. Vi kan derfor slet ikke vente med at opleve Beta Libraes leviterende techno næste år.

Ellers annonceret:

Curl
D. Tiffany
Drug Store Romeos
Fenne Lily
Forest Drive West
Perial

Anders Pedholt Toftgaard-Hansen
Anderstoftgaard@bandsoftomorrow.com