fbpx

The National – Royal Arena

Foto: Barbora Gadlinová
Venue: Royal Arena
Dato: Fredag den 29. november 2019

Med deres overbevisende melankolske perler og deres livsbekræftende ørefængende sange, skabte The National et rum i Royal Arena, som var fyldt med en naturlig rørende energi. Det var følsomt og smukt, og Ohio-bandet beviste, hvorfor de er et af de bedste rockkoncertoplevelser, man kan få sig.

[rwp_box id=”0″]

The National sørgede først og fremmest for mange rørende øjeblikke under koncerten. Det gik lige i hjertet, når man hørte en hel arena skråle med på sange som “Lightyears”, “Fake Empire” og “Terrible Love”. Men det blev især hjerteskærende med sangen “I Need My Girl”, der virkelig viste sig at være publikumsfavorit. Aftenen blev lukket af med en massiv livsbekræftende og gåsehudsfremkaldende fællessang til “Vanderlyle Crybaby Geeks”, hvor kun en akustisk guitar og lidt perkussion fik lov til at lyde fra scenen. 

Forsangeren Matt Berninger, hvis særlige baritonstemme og melankolske tekster er et af The Nationals kendetræk, fremtonede en hel unik karisma, som klart skinnede igennem. Han inkarnerede stærkt de følelser, som han forsøger at udtrykke i sine sange, hvilket gik fra ‘depressiv nedslåethed’ til ‘frustrerede vredesudbrud’. 

Det gjorde, at man fik en anden side af Berningers vokal, som man som lytter ikke hører på pladerne. Under flere sange som “Conversation 16”, “The Day I Die” og “The system Only Works in Total Darkness”, growlede og skreg Berninger for at fange den nedbrudte og frustrerede følelse, som ligger i teksterne. Nogle gange virkede det sublimt, og man fik et anderledes råt udtryk, i forhold til de ellers flotte og rene kompositioner. Men andre gange kammede det over, og han fremstod mere som én, der havde fået for meget på en bar og var begyndt at beklage sig over, hvordan livet er uretfærdigt mod ham. 

Det rå udtryk blev understreget af resten af bandet, som spillede helt fantastisk. Især tvillingeparret Dessner på guitarerne sørgede for elementer af støjrock med larmende lydmurer og smadder-soli. Især sangen “Where Is Her Head” fra dette års album I Am Easy to Find fungerede meget bedre i et liveformat, der derfor var en af mine højdepunkter denne aften. Når bandet fik lov til at spille røven ud af bukserne, blev sangene generelt løftet på et højere niveau. 

Koncerten forløb sig ellers nogenlunde, som man kunne regne med. Berninger spurgte på et tidspunkt efter mere vin, og senere var han nede for at vandre blandt publikum under sangen “Graceless”. Selvom de brugte nogle af de samme forudsigelige kneb som de plejer at bruge, så spillede The National overbevisende, og demonstrerede at de er et af de bedste rockkoncertoplevelser, som man kan få. Det er hen ad vejen båret meget af publikums omfavnelse af det smukke, ørehængende og melankolske lydunivers, som gør The National til helt deres egen. The National på Royal Arena var smukt, vredt, hjerteskærende og niveauet var sindssygt højt, så man kan kun glæde sig til næste gang bandet besøger Danmark igen.

Tags:
Kaare Schou Nygård
kaareschounygard@bandsoftomorrow.com