fbpx

Birgitta Alida varmer efteråret op med “Closely”

Foto: Jonathan Vivaas Kise

Birgitta Alida tager Motown til 2019 med sit nye drømmende og catchy nummer.

Den norske sangerinde Birgitta Alida kan ikke stemples eller puttes i genre-boks. Måske kender du nummeret “When I’m With You”, der var på vores Nordiske Hits-playliste i sommer. Nu er hendes fjerde single “Closely” ude forud for debut-EP’en. Lyden på “Closely” kan minde om Jackson Five og Amy Winehouse med dens soulede motown-agtige vibe.

Birgitta Alida har en jazz-baggrund og bruger inspiration fra forskellige epoker af musikhistorien. Om sit lydunivers siger hun selv:

– Jeg inspireres af alverdens ting, men specielt arister som Amy Winehouse, Serge Gainsbourg, Melody’s Echo Chamber, Kate Bush, The Beach Boys og klassiske komponister som Bach og Debussy. Jeg er svær at putte i bås, men lad os sige at jeg bevæger mig indenfor et pop/soul/motown-ish/indie-segment.

“Closely” er sidste udslip inden EP’en, der kommer til sommer 2020.

Man kan høre hendes fine stemme hos bandsene Lumikide, Bands Strange Hellos og Fagernes Yacht Club – og nu også på “Closely” lige her:

Therese Mayland Bagger
Theresemayland@bandsoftomorrow.com