fbpx

KOPS blander følelsesladet poesi med dansable beats på ny single

Foto: Universal Music

Singlen “Down” er det nyeste nummer i en lang række af sprøde hits fra danske KOPS, som gang på gang overrasker os med sit unikke musikalske talent.

Den 22-årige sangskriver og producer Oskar Kops Kronback har under kunstnernavnet KOPS længe floreret på den danske musikscene, og nu er det unge talent klar med sin nye single “Down”. Som KOPS selv forklarede i vores interview tilbage i juli, har han altid haft en stor forkærlighed til lyden af vocoder/talkbox, og på “Down” bliver vi igen kastet ind i et talkbox-fyldt elektronisk univers. Med et catchy hook og en storslået produktion blander KOPS det bedste fra pop-verdenen med sit eget mix af genrer og sine uimodståelige og dansable grooves. Men bag sangens uptempo og poppede facade gemmer der sig et dybere budskab, som KOPS selv forklarer:

– “Down” handler om at have en dårlig smag i munden, og at skamme sig over sin fortid og ting, som man har udsat sig selv og andre for Jeg kan få lov til at vise mine familiemedlemmer og venner, at jeg angrer de ting, som jeg har udsat dem for tidligere i mit liv.

“Down” er en inderlig og selvreflekterende sang, som igennem musikkens mange lag og tekstens umiddelbare ærlighed viser KOPS fra sin bedste side. Lyt til den nye single herunder:

Tags:
Anders Pedholt Toftgaard-Hansen
Anderstoftgaard@bandsoftomorrow.com