fbpx

Twin Dives nye musikvideo er én man ikke glemmer

Foto: Anna Marin

Har du nogensinde set en flok fine vietnamesiske kvinder danse til skandinavisk alt-punk? Nej vel? Det kan du komme til nu på Twin Dives nye musikvideo.

Skandinavien møder 90’er rock på Twin Dives modige, melodiske og skæve lyd. De er aktuelle med nummeret “Holly”, der har selskab af en musikvideo af den slags, man sent vil glemme. Den farverige video er virkelig flot og kitsch rent æstetisk – og når det punkede nummer florerer indover, bliver den pludselig anderledes tankevækkende – og komisk på samme tid.

Seks fine, ældre vietnamesiske kvinder danser i gule klæder – med hatte og vifter til Twin Dives heftige nummer. Et kultur-clash der mærkeligt nok fungerer helt perfekt, og som man aldrig havde troet, at man ville mangle – eller opleve.

Bandets frontmand Robert Jancevich siger:

– Selvom sangen handler om ego, og en del af teksten er selv-glorificerende, er det virkelig sagt med ironi – det meste af det i hvert fald.

Det er op til lytteren selv at fortolke musikken og videoen, så giv det et forsøg:

Tags:
Therese Mayland Bagger
Theresemayland@bandsoftomorrow.com