Whitney – Store VEGA

Foto: Majbritt Press
Venue: Store VEGA
Dato: Søndag den 17. november 2019

En autentisk, hyggelig og rolig stemning karakteriserede Store VEGA i går aftes, mens der blev ventet på Chicago-slænget Whitney. Den fortsatte med kulminationen af bandets musikalske udfoldelse og gode humør.

De har før fortryllet Danmark, da de i november 2016 spillede Store VEGA, og Roskilde Festival samme år. Denne formel bliver så gentaget i år, da Whitney på gårsdagens novemberaften spillede Store VEGA, og er at finde på næste års Roskilde-program.

Supporten Aldous RH gik tilbagelænet på scenen i crop-top og bare tæer, og varmede VEGA op med sin drømmende guitarhymner. Klokken 21.10 blev han erstattet af aftenens hovedpersoner. 11 suit-klædte mennesker troppede op, og satte sig til at starte med alle på hug. »Okay we’re gonna play for like an hour and ten minutes« fastlagde frontmanden Julien Ehrlich efter første nummer, og erklærede her sin kærlighed til venuet.

Der var udpræget mange par i Store VEGA på denne aften, men Whitney skaber også den slags musik man både kan svæve, danse og kysse til. Med trommesættet i front, blev musikken udfoldet og hele orkestret gik sammen i en smuk symbiotisk enhed. Ehrlichs falset haltede til tider lidt, og kunne virke næsten anstrengt, men det var ikke noget, der ikke kunne reddes med et »WUH« og lidt charme. Generelt var forsanger/trommeslageren ikke sen til at lave sjov, og inddrage publikum. Han kom pludselig i tanke om den kommende Roskilde Festival optræden, og blev glad for at de kunne love en snarlig tilbagevenden; »We will be back with guarantee… with Taylor Swift.« Sagde han, og fortsatte med det seneste albums titelsang “Forever Turned Around”. Her blev salen svøbt ind u smukt lys, og strygerne fik lov at frembryde i fuldt flor.

Når musikerne ikke selv spillede, satte de sig på hug for at give plads til dem der gjorde. Hele bandet var helt i sync, og man blev omfavnet af og værdsatte hvert enkelt instrument. Man mærkede ethvert trommeslag, trompetblæs, guitarstreng og klavertangent, der slangede sig mellem hinanden og gjorde Whitney til et ultra dynamisk orkester.

Med tiden kunne man let forsvinde lidt ind i det hele, hvilket kan være et tegn på at det bliver for ensformigt og spændingsløst, men også tyder på at være fejlfrit og have et sammenhængende flow. I NRBQ-coveret “Magnet” udrulledes vilde soloer fra hele bandet, og de viste, at de ikke kun står skarpt samen, men også hver for sig.

De tog en lidt utraditionel beslutning mod koncertens ende, ved at holde en lille pause i stedet for den klassiske teaser – at lade som om, at det sidste nummer er ovre og gå, for så at vende tilbage med flere. Ehrlich meddelte et par minutters fri, hvorefter hele bandet forlod scenen og vendte tilbage med tre store hits. Først det smukke nummer “Southern Nights”, dernæst “No Woman”, hvor Will Millers trompet og Max Kakaceks guitar livligt legede med hinanden, og til sidst “Valleys (My Love)” fra det aktuelle album Forever Turned Around.

Overordnet set gav Whitney en dynamisk koncert, med deres organiske lyd og tilstedeværelse, tilsat humor og charme. At publikum var indfanget blev tydeligt gennem den opmærksomhed, der kredsede i salen – men der var samtidig plads til dans. Med sommeren kommer Whitney tilbage, så der er endnu en grund til at se frem til den første solstråle.