fbpx

FORPREMIERE: JUDEX skildrer ungdommens perspektiv gennem førstesinglen “A Perfect Man”

Foto: Peter William Vinther

En ny dansk kollaboration er ude med startskuddet på noget der tegner rigtig godt. 80’er-nostalgi og solide melodier er i vente fra JUDEX.

Musikkollektivet JUDEX udspringer af soloprojektet Paul Judex, der sidste år udgav albummet Side Street Show. Den nye kollaboration udgøres af Paulo Anduszkow (sangskriver), Mikkel Skibye (musiker), og Troels Kaaber (producer). Førstesinglen fra dette nye projekt hedder “A Perfect Man”, og er et romantiseret, sværmende nummer, og et portræt af et ungt storbymenneske. Nummeret handler om søgen efter at være perfekt, og hvordan en opvækst som vidunderbarn kan påvirke en person. Kærligheds-temaet i JUDEXs fortællinger bliver assisteret af de 80’er besjælede toner, den drømmende, skønt skærende guitar, og forsangerens sikre vokal.

Musikvideoen til “A Perfect Man” er lavet af filmfotografen Sebastian Bjerregaard, og viser drengene svinder ind og ud af billeder i bedste 80’er stil. Med stærke farver, et støvet loft og unaturligt grønne palmeblade får videoen en tydelig retro vibe.

Her kan du se den flotte musikvideo og lytte til “A Perfect Man” før den udgives:

Tags:
,
Therese Mayland Bagger
Theresemayland@bandsoftomorrow.com