fbpx

Netflix-skuespiller udsender endnu en single

Foto: Ronja Penzo

Lad vær med at gå tilbage til din eks. Hvis du savner selvskab så få dig en hund. Dette er rådet fra Resa på hendes nye single: ”You need a puppy”. 

Theresa Frostad Eggesbø, som man måske bedst kender som Sonja, Evens kæreste i ‘SKAM’, og som nu er aktuel i serien ‘Ragnarok’ på netflix, laver også musik under kunstnernavnet Resa. På grund af sin stigende popularitet som skuespiller, har Resa ikke haft så meget tid til at udvikle sit kunsteriske udtryk, men valgte at dedikere 2019 til musikken. Det kom der nummeret “Borrowed Time” ud af, og nu er hun ude med en ny single ”You Need A Puppy”. Selv fortæller Resa om teksten:

– En nær relation havde kærlighedssorger og fortalte mig i fortvivlelse, at hun savnede sin eks, fordi hun savnede nogle at hygge med når hun kom hjem. Jeg synes beskrivelsen af det hun ønskede sig lød mere som en ”hundehvalp”, end et ”mandemenneske” og fortalte hende: Du har jo ikke behov for en mand, men en hvalp. Det var sådan jeg fik ideen til at skrive sangen ”You need a Puppy”.

Nummeret er er en god blanding af pop, funk og jazz. Især Resas behagelige stemme indeholder alle elementer og mikser dem ubesværet. Der er lidt af Lukas Grahams ”Ordinary Things” over bassen i omkvædet, som ender med den iørefaldende linje: »You don’t need a man, you need a puppy«. Humoristisk tjekket pop a høj kaliber. Vi glæder os til at høre mere fra hende, hvis hun altså får tid til mere musik under sin skuespilskarriere. 

Tags:
Amanda Freisleben Lund
Amandafreisleben@bandsoftomorrow.com