fbpx

Så skal der gøres plads på pop-scenen – her kommer Solmai

Foto: Sarah Fresco

Den unge københavnske kvinde Solmai er ude med sin tredje single “Lover”, og lokker Danmarks ungdom ud på dansegulvet.

Solmai lægger ikke skjul på sit talent på det nye track, der stråler af moderne urbant pop. Hun leverer en gennemsyret elektronisk produktion, hvor hendes imponerende vokal slanger sig selvsikkert ud på hele registreret. Lyrikken er original, men samtidig også poppet nok til at indeholde et par “baby” og “uh yeah”, hvilket kun gør hooket endnu mere ørehængende. Solmais tekster er en ode til ungdommens natteliv og dets frihed.

Inspirationen trækker hun fra kunstnere som Charlie XCX, Christine and the Queens og Billie Eilish, mens tematikerne tages fra hendes eget ungdomsliv, hvor identitetskrise er en del af hverdagen, ligeså meget som oprøret mod samfundsnormer er det. Især emner som køn og ligestilling er noget Solmai ikke er bange for at tage op til debat i sine tekster, og musikken bidrager med højt tempo og diversitet, til den ungdommelige tone.

Vi glæder os til at høre mere fra den spirende sensation Solmai. Hør “Lover” lige her:

Tags:
Laura Richter Krarup
Laurakrarup@bandsoftomorrow.com