fbpx

Båd leverer legesyge Lo-Fi lydbølger på “Kajak”

Foto: Martin Cederholm

Et tilsyneladende fortabt projekt Båd fra 2017 har fundet sin vej frem i lyset igen, og de ambiente instrumental-numre bliver nu udgivet på en selvbetitlet EP.

Jeppe Dengsøs soloprojekt Båd steg i fredags op til overfladen, efter 3 forliste år. Produceren fandt nemlig en gammel laptop, der ikke var blevet brugt siden 2017, i gemmerne, og fik derved et glædeligt gensyn med nogle af de første sange han skabte. Jeppe fortæller selv om de genfundne tracks:

– Der var noget fantastisk og uskyldigt over Båd-produktionerne, som var lavet dengang i foråret 2017. En uskyld og lo-fi’et charme stammende fra en førstegangsproducer, der ikke anede hvad han lavede, og som ikke kan forceres og genskabes.

De instrumentale numre har han valgt at samle på en selvbetitlet debut-EP, der lander den 2. april. I fredags slap han den håbefulde og intime single “Kajak”, der bliver den eneste udgivelse inden hele EP’en lander. Nummeret byder blandt andet på behagelige fingerspilsmelodier og ambiente synths, der klinger af blæst og bølgesus.

Tag et lyt til “Kajak” herunder, og lad dig drive ud på de store oceaner, væk fra hverdagens kaos – og pandemier.

Tags:
Laura Richter Krarup
Laurakrarup@bandsoftomorrow.com