fbpx

Canadiske Hannah Georgas er ude med ny single, der viser en helt ny side af den garvede kunstner

Foto: Vanessa Heins

I fredags udkom den Hannah Georgas’ seneste single “That Emotion” som er blevet lavet sammen med stifteren af The National.

Den canadiske Hannah Georgas er måske ikke et navn man lige kan genkende her i Danmark. Men lyden af hendes musik kan man måske genkende fra serier og TV, blandt andet i HBO’s serie ’Girls’. Tilbage i Canada er hun på manges læber, men nu søger hun til udlandet, og har fået hjælp af produceren Aaron Dessner, som man måske bedst kender som en af dem, der dannede bandet The National. Et band som Hannah skal være opvarmning for på deres kommende verdensturne. Snart er Hannah ude med sit fjerde album, som er hjulpet til verden af Aaron. Om samarbejdet og pladen fortæller Hannah: 

– Aaron og jeg blev enige om, at produktionen var nødt til at få sandheden frem i min stemme. Jeg har altid følt glæde ved mine sange, men i disse sessioner så fandt vi noget andet – en ny musikalsk varme og dybde, og vokalt en levvering der er mere rå og udtryksfuld, og som tillader mig at få følelsen af hver sang til at skinne igennem.

I fredags udgav hun den første single “The Emotion” fra det kommende album, som er alle de ting Hannah selv fortæller om processen. Hendes stemme er ærlig og ren og tracket velproduceret. Et på mange måder simpelt nummer som bare rammer. Det er svært at sætte ord på nummeret, men ikke svært at høre dens kvalitet. Sammen med singlen er der en musikvideo hvor man ser Hannah i forskellige situationer, filmet på et ikke særlig godt kamera. En følelsesfuld video som ligger godt i spænd med singlen.

Se musikviden herunder:

Amanda Freisleben Lund
Amandafreisleben@bandsoftomorrow.com