fbpx

10 hurtige til… The Great Dictators

Foto: Sebastian Buur

Fredage er altid fyldt med musik, og i dag er ingen undtagelse. Det danske band The Great Dictators er i dag ude med endnu et spændende album “One Eye Opener” og har i den forbindelse har vi stillet de tre gutter ti spørgsmål om albummet.

Efter et par hårde år er bandet The Great Dictators i dag ude med et spændende og mere elektronisk album end man før har hørt fra dem. Trioen der i 2011 startede som et kollektiv, fandt frem til deres kerne med albummet Woman i 2016 og er nu fire år efter ude med One Eye Opener. Det er et album, de har arbejdet med nærmest terapeutisk, blandt andet på grund af forsanger Draguts depression der ramte for to år siden. Selv udtaler han:

Jeg forbinder den både med en dyster tid og min vej tilbage til virkeligheden. Og nu venter The Great Dictators egentlig bare på, at jeg rammer toppen igen, så der kan skrives et nyt kapitel.

Albummet er derfor også blevet mere eksperimenterende end deres tidligere, med flere elektroniske elementer og forskellige genre. Vi har her på redaktionen stillet dem nogle spørgsmål, så vi kunne komme lidt mere ind under huden på det progressive band, og lære lidt om deres nye album.

1. Vores musik er…

– Ikke hip-hop.

2. Vi begyndte at lave musik, fordi…

– Det er det fedeste. At lave en sang tager nogle gange 20 minutter, og andre gange fem år. Det er et totalt utilregneligt og smukt puslespil.

3. Vi finder inspiration i…

– Kærlighad.

4. Det vigtigste for os, når vi laver musik, er…

– At lave den sang, der føles rigtig i øjeblikket. Om den er vildt corny eller vildt dyster, så skal den bare laves.

5. Det vildeste sted, vi kunne forestille os, at spille med vores nye album er…

– Det Hvide Hus.

6. Sangen vi har arbejdet mest med på One Eye Opener er…

– “Riot On A Diet”

7. Om One Eye Opener ville folk blive overrasket over at vide…

– At den lyder som noget helt andet end vores tidligere udgivelser, og hiver i en masse skeletter i skabet.

8. En sang på albummet, som fortjener et ekstra lyt, er… Fordi…

– Slutnummeret “Trees Come From Hell”. Fordi Hans Mydtskov har bidraget med en led saxofon, og teksten byder på sætningen “the music has left the building”.

9. Historien bag albummets titel er…

– Ret ukompliceret. Eye-opener, eller på dansk ‘øjenåbner’, indikerer, at der kun er ét øje åbent, når man oplever noget åbenbarende eller øjenåbnende. Ellers havde det jo heddet ‘Eyes-opener’. Så når man får en øjenåbner, skal man huske at lukke et øje, eller? Vi er ikke sikre.

10. Når man lytter til vores album, skal man…

– Læne sig tilbage med headphones, tage på et syret eventyr og blive holdt i hånden imens. No Corona pun intended.

Lyt til det The Great Dictators album One Eye Opener her:

Amanda Freisleben Lund
Amandafreisleben@bandsoftomorrow.com