fbpx

Canadiske Carmanah slipper storladent indierock-nummer forud for albumrelease

Foto: PR

Carmanah leverer et flyvende indierocket nummer, med et tidsrelevant budskab, hvor der stilles skarpt på overforbrug og naturunderskud.

Det canadiske band Carmanah mestrer alt fra dybe sumpede blues til højtflyvende lette melodier, og på deres nye single “Best Interests” kommer kontrasterne igen i spil. Her handler det om en person, der hiver en ven ud af storbyens forbrugermentalitet, og istedet mod kysten og havet.

I lyset af corona-krisen har Carmanah valgt at dele denne single, i håb om at alle vil lære af den pludselige situation vi blev sat i, og forbedre vores hverdag på den anden side. “Best Interests” sætter spørgsmålstegn ved materialisme, grådighed og storby-ræs.

Singlen er forløber for bandets album Iris, der lander den 12. Juni. Med singlen kommer der også en hjemmelavet musikvideo, som er optaget midt i karantæneperioden. Vi ser derfor de fem bandmedlemmer i hver deres hjem, mens de spiller den samme sang.

Se musikvideoen og nyd den storladne sang “Best Interests” her:

Tags:
Laura Richter Krarup
Laurakrarup@bandsoftomorrow.com