fbpx

Produktive Danni Toma er ude med endnu en smooth single

Foto: PR

Aalborgenseren Danni Toma, har i dag udgivet endnu en single fra musikerens kommende EP. Der er skruet op for de svære emner, men tilføjet varme rytmer.

At formidle svære følelser og problemstillinger er ikke let. Alligevel formår den danske musiker Danni Toma at gøre det gang på gang. Denne gang er det med singlen “Det Behøver Ikke At Være Sådan Her”. Sangen handler om at gøre noget andet end alle andre, og selvom ens stemme er lille, bør den ikke blive overset. Med denne udgivelse tager kunstneren, med egne oplevelser og erfaringer i rygsækken, atter sagen i egen hånd og skaber en stemme for dem i samfundet, der ofte bliver overhørt. Disse svære og hårde emner behandler Danni Toma modsætningsvis med bløde behagelige toner. Popsangen låner brasilianske rytmer fra varme himmelstrøg, og noget af inspirationen til sangen er hentet fra blandt andet den store brasilianske musikere João Gilberto og andet brasiliansk populær musik.

Til at undersøge forskellige musikalske udtryk, har Danni Toma denne gang allieret sig med musikerne Mads Muurholm, Andreas Murga og Emil Hesselbeck, som også har været med i samarbejdet om den kommende udgivelse; EP 2 – Amourøs. Den kommende EP er nummer 2 i en triologi og vil blive udgivet den 8. maj. Mens vi venter, giver vi lige ” Det Behøver Ikke At Være Sådan Her” et lyt til:

Tags:
Karoline Mutinta Jørgensen
Karolinejorgensen@bandsoftomorrow.com