fbpx

Sam Feldt mestrer den umiskendelige ‘feel good’-poplyd på “Hold Me Close”

Foto: Spinnin’ Records PR

Den hollandske producer Sam Feldt er gået sammen med den talentfulde sanger Ella Henderson på et klassisk sommer-klubhit.

Der er altid lagt op til pophooks og dansable beats, når Sam Feldt træder ind i studiet. På sin nye single “Hold Me Close”, har han denne gang fået hjælp fra 23-årige Ella Henderson, der leverer en fejlfri og flyvende vokal til tracket. Man drømmer sig med det samme mod sommer, sol, og strandfester, hvilket er karakteristisk for musikken fra den anerkendte DJ og producer. Dog ligger der et dybere budskab bag de poppede produktioner, og Sam Feldt fortæller herom:

– Dette pre-sommer track handler om at have dine nærmeste tæt på dig, og bruge kvalitetstid med dem, hvilket er noget, mange kan relatere til i lyset af denne coronavirus. Mange af os er fanget i huse og lejligheder lige nu, så jeg håber, at det her track vil få dig til at danse i stuen, og se frem til sommeren, og (forhåbentlig) de kommende festivaler.

Der er ingen tvivl om, at tankerne flyver mod byture og klubber, på dette sommer-hit. Vi ser frem til at kunne høre sangen på en højtaler på stranden, når sommeren er kommet, og vi forhåbentlig må gå ud af vores karantænehjem igen.

Laura Richter Krarup
Laurakrarup@bandsoftomorrow.com